Dobbelt op til Gio

Antonio Giovinazzi Copyright Alfa Romeo Racing

Antonio Giovinazzi havde et mildt sagt forfærdeligt år i Formel E. Nu kommer Haas F1 team ham lidt til undsætning. I både USA og Italien skal den italienske kører sidde i den ene Haas-bil i FP1.

Både Kevin Magnussen og Mick Schumacher kommer til at afgive deres bil en gang, og hvorfor det ikke er Pietro Fittipaldi eller lillebror Enzo, der får en FP1?

Ferrari har bedt Haas om at give Antonio Giovinazzi køretid i de to træninger. Noget som Haas F1 Team naturligvis har sagt okay til. Ferraris ønske er, at han får noget træningstid i en af de nuværende biler, og hvorfor stiller Ferrari ikke selv med en bil? Fordi de allerede har afsat de to FP1 til “israelske” Robert Shwartzman.

Antonio Giovinazzi er med tre år i Formel 1 ikke en mulig FP1-kører, så selv om han tester for Haas, så skal der stadig findes en junior til de to obligatoriske FP1-træninger.