2020 bliver et overgangsår

Esteban Ocon Copyright Renault F1 Team

2020 bliver et kritisk år for Renault. Med fokus på 2021-bilen, så bliver 2020 ikke et år, der cementerer Renault som et tophold i Formel 1.

Alligevel går man efter den fjerdeplads i Konstruktørmesterskabet, som McLaren opnåede i år, netop fordi de rykkede fokus meget tidligt i 2018 til denne sæson.

Teamchef Cyril Abiteboul
Copyright Renault F1 Team

Teamchef Cyril Abiteboul udtaler til brasilianske ‘Globo’:

“Hvis du vil vinde i Formel 1, så skal du have de bedste kørere, det bedste chassis og den bedste motor.”

“Vi er i top med vores kørere, selv om Daniel brugte noget tid på at tilpasse sig holdet og bilen, men kørerne var aldrig vores problem.”

Daniel Ricciardo
Copyright Renault F1 Team

“Motoren er ikke længere vores problem, så ved eleminering er der chassiset.”

“Næste år blive specielt kritisk for os.”

“Vi er opmærksomme på de nye tekniske reglementer, så lad os starte udviklingen nu. Vi er nødt til skabe en balance mellem det nuværende og arbejdet med 2021, hvilket vil være en prioritet for os.”