På den anden dag i Indy 500-kvalifikationsweekenden skulle der være jubel og glæde, samt tårer i en følelsesladet søndag på den store oval. Christian Lundgaard er med i dette års Indy 500, mens holdkammeraten Graham Rahal blev sendt ud i de døende sekunder. Alex Palou sikrede sig forreste startposition i Fast Six.
Dagen startede med Fast 12 hvor pladserne 7 til 12 skulle findes eller rettere række tre og fire. Her efter var der pause over Speedwayen inden vi startede med en times Last Chance Qualifying inden den afgørende Fast Six.
Christian Lundgaard var første mand på banen, og selv om hans tider ikke var prangende, så var han alligevel den hurtigste blandt de fire kørere. Næste kører var Sting Ray Robb og han var en my langsommere end Christian. Det begyndte at se godt ud for vores danske kører.
Jack Harvey var næste mand, men fik ikke styr på bilen, og da Graham Rahal var en smule hurtigere, så var det Harvey, der var ude af løbet. Der er dog en grund til, at LCQ varer en time, så det taktiske skakspil gik i gang. Et nyt forsøg ville eliminere den allerede fastsatte tid, så eneste kører det gav mening for var Jack Harvey.
Han tog et forsøg med få minutter tilbage, men forgæves. Briten var ikke hurtig nok, men der var stadig tid til et ekstra forsøg, og det tog han med så få minutter tilbage, at Graham Rahal ikke havde mulighed for at forsøge igen.
Dermed var der fire omgange eller 10 miles til at sikre sig en plads i dette års felt, og det startede ikke godt, men Jack fandt tid i bilen og forbedrede sine omgange, og da han tog det ternede flag gik sandheden op for Graham Rahal. Han var ude af Indy, noget som hans far oplevede årtier tilbage, og der var ingen jubel at spore hos Jack Harvey, der dog takkede sit team for deres hjælp.
Dagen sluttede med Fast Six, hvor Scott Dixon havde muligheden for at tage en historieskrivende tredje pole position i træk. Sådan skulle det ikke gå, men det blev i stedet for holdkammeraten Alex Palou, der tog pole foran en stærkt kæmpende Rinus VeeKay og Felix Rosenqvist.
Nu er startrækkefølgen sat til den 107. udgave af Indianapolis 500. Den ser således ud. Husk løbet kan ses næste søndag på TV3 Sport og Viaplay.