Zandvoort med stejlkurve

Red Bull Racing show Zandvoort 2019 Copyright Red Bull Contentpool

Når Formel 1 kommer til Holland næste år, så bliver det sandsynligvis med et sving, der ikke ligner de andre. For ifølge den hollandske avis ‘De Telegraaf’ så bliver sidste sving lavet som en stejlkurve.

En stejlkurve med en hældning på 18 grader vil gøre svinget tæt på flatout og vil sende bilerne ned af langsiden med voldsom fart. Det eneste der mangler nu er en godkendelse fra FIA og så Pirelli også interesseret i at få deres besyv med.

Zandvoort
Copyright DTM Media

Det er det italienske firma ‘Dromo’ der skal stå bag ombygningen. Jarno Zaffelli fra Dromo siger:

“Vi venter nu på FIA, FOM og banen til at håndtere alt.”

“Designet skal være færdig i september. Hvis det forslag bliver godkendt, så kan vi starte arbejdet i november. Vi forventer det vil være indtil marts.”

“Vi har mere end tid nok, selv hvis vi skal lave mere end forventet. Der er intet at være bekymret for.”

Men en stejlkurve på 18 grader med tanke på Indianapolis kun er 9 grader? Tankerne om Michelin og Tiregate 2005, hvor Michelin-dækkene ikke kunne holde er selvfølgelig noget som bekymrer Pirelli.

Red Bull Racing show Zandvoort 2019
Copyright Red Bull Contentpool

Det bekymrer dog ikke Jarno Zaffelli.

“Vi har et meget tæt samarbejde med Pirelli. De er fuldt klar over designprocessen.”

“Naturligvis ved vi det er en udfordring, men det vil blive mere interessant og unikt på Formel 1-kalenderen. Det er også muligt, at mere end end et sving vil få sådan en vinkel.”

“Vi venter nu på en godkendelse.”

“FIA har dets krav, ligesom Formel 1 og banen har. Men jeg forventer, at alt vil være ordnet i august eller september.”

Det sidste sving på Zandvoort er opkaldt efter Arie Luyendyk. En hollandsk kører der vandt Indianapolis 500 i 1990 og 1997 og gjorde sig i amerikansk motorsport.