Max Verstappen er en uhyre talentfuld kører, og fortsætter han fremgangen, så er der ikke mange der er i tvivl om, at han tager flere mesterskaber. Skulle det ske, at Red Bull bygger en dødbider, så er det måske ikke Max, der tager teten.
Rocky, hvis rigtige navn er Guillaume Rocquelin, der står bag Red Bull juniorprogrammet, har haft fornøjelsen af at arbejde med både den tidligere RBR-kører Sebastian Vettel og Max Verstappen, og de to kørere adskiller sig på et punkt.
Sebastian Vettel er en bedre teknisk kører end Max Verstappen. Her kan den nuværende verdensmester stadig lære noget.
“Jeg mener Sebastian var en mere komplet kører end Max, da han kom til os.”
Ordene faldt i podcasten ‘Les Fous du Volant’ på Eurosport Frankrig.
”På det professionelle niveau, teknik, formidling, blev han uddannet på Schumacher-skolen, som var hans idol. Jeg tror, Max har mere naturligt talent, det er det, han stolede mest på. Men Sebastian var den mest komplette.”
“Max har altid været en chef. Han har enorm selvtillid, han ved, hvad han vil, og han er meget direkte, men jeg skal være ærlig – Max er svag teknisk set i forhold til andre kørere, vi har arbejdet med.”
“Han er en leder gennem sin attitude, sine resultater. Men jeg tror, han kan forbedre sig fra et teknisk synspunkt og i måden at udvikle bilen på.”
Så der bliver ikke sagt, at Max Verstappen er en dårligere kører end Sebastian Vettel, kun at Sebastian Vettel var mere teknisk klar end Max, da han kom i Formel 1.
Noget som stensikkert hænger sammen med, at Max kom i Formel 1 som syttenårig, mens Sebastian Vettel debuterede som 20-årig.