Vesti og Roy Nissany bekræftet

Frederik Vesti vandt lørdag på Monza Copyright F3

To personer som nærmest ikke kunne være mere forskellige, men i dag er to forskellige kørere blevet bekræftet. Den for Danmarks vedkommende mest spændende er Frederik Vesti, der i dag er blevet medlem af Mercedes juniorprogram.

Samtidig skifter Frederik Vesti sit sæde ud hos Prema med det tilsvarende hos ART GP, hvor han igen i år skal deltage i FIA F3-mesterskabet. Holdet er velkendt for det var her Christian Lundgaard kørte i 2019, og sidste års Sauber Juniorkører Théo Pourchaire blev nummer tre på pladsen lige foran Frederik i mesterskabet.

Det bliver spændende at følge Frederik som medlem af sølvpilene og hvilken rolle han kommer til at spille ud over rollen som F3-kører.

Roy Nissany til testen på Abu Dhabi 2020
Copyright Williams Racing

Williams’ bekræftede også Roy Nissany, der i år er holdets officielle test- og reservekører. At være en del af Williams er ikke nyt for den israelske kører, men hans indflydelse på holdet virker til at være steget.

I den udsendte pressemeddelelse står der, at Roy vil køre tre FP1-sessioner i år, hvilket ikke er så unormalt. Der står dog også, at han vil få en af testdagene i presæsonen, og det er vildt, når man tænker på, at der kun er tre testdage i alt. Det betyder, at de normale kørere Nicholas Latifi og George Russell får en halv testdag mindre hver.

Dagens store nyhed er dog igen, at Frederik Vesti er blevet en del af Mercedes’ juniorprogram.