Alfa Romeo teamchef Frederic Vasseur er overrasket. Hvorfor blev Mick Schumacher sendt til Haas og ikke Alfa Romeo? Til avisen ‘Blick’ udtaler han:
“Jeg forstår det ikke.”
“Måske gav det mere mening for Ferrari at placere Mick hos Haas og beholde Giovinazzi hos os for at bevare holdets stabilitet. Men jeg ved det ikke.”

Copyright Haas F1 Media
Tidligere Ferrari-mand Simone Resta skifter også fra Alfa Romeo til Haas, og der går rygter om, at der er lidt skår imellem Alfa Romeo (der pressede Ferrari og specielt Sebastian Vettel hårdt i år, red.) og Ferrari.
“Vi er bundet til Ferrari indtil slutningen af 2021. Herefter skal vi tilbage til bøgerne fordi den næste kontrakt vil være fra 2022 til 2026 med de nye biler.”
Et brud med Ferrari vil med stor sandsynlighed også være et farvel til Alfa Romeo-navnet.
“Det er som et ægteskab – Der er ingen garanti for, at du bliver hos den samme kvinde for altid.”

Copyright Alfa Romeo Racing
“I et partnerskab er man nødt til at overveje, hvad der er op og hvad der ned, så vi er nødt til at spørge os selv – Hvad er det bedste for os?”
“Indtil nu har Ferrari hovedsagelig været en god partner.”
“Bortset fra holdbarhed kan vi ikke være tilfredse med vores resultater, men dette år har været en total katastrofe for Ferrari.”
Orlen og Robert Kubica skulle være en del af Alfa Romeos 2021-pakke igen.










