V8 kommer, men hvornår?

Toto Wolff Copyright Mercedes AMG

FIA Præsident Mohammed Ben Zulayem har presset på for at få larmende V8-motorer tilbage i Formel 1. Der er nok heller ingen tvivl om, at det kommer på et tidspunkt, men nok mere hvornår?

Det kommende motorreglement er gældende fra 2026 til 2030, og flere motorfabrikanter har afvist en tidlig afvikling af det nye motorreglement. Det er der flere årsager til, men den primære er naturligvis penge, den anden er teknologien.

Mercedes’ Toto Wolff udtalte til ‘Sport1’:

“De fleste producenter ønsker ikke at betale for et dobbeltprogram. En ny motor om to år ville få omkostningerne til at eksplodere.”

Mercedes F1 Power Unit
Copyright Mercedes AMG

Umiddelbart er der enighed blandt fabrikanterne om, at den næste motor bliver en 2.4 liters V8 med hybridteknologi og bæredygtigt brændstof.

Sauber/Audi-teamchef Jonathan Wheatley vil havde det fulde udbytte af det nye motorreglement.

“Audi er bygget på tre søjler – højeffektive forbrændingsmotorer, avanceret hybridteknologi og bæredygtigt brændstof. Det kommer ikke til at ændre sig lige foreløbig.”

Toto Wolff vil gerne have V8 tilbage, men er realistisk.

“Vi ønsker alle spektakulære reglementer, der begejstrer fans. V8’eren med høje omdrejninger, energigenvinding og e-fuel er ideel til det. Men ikke for enhver pris.”

Frederic Vasseur
Copyright Ferrari Media

Ferrari-chef Frederic Vasseur er enig med Toto Wolff:

“2026-motorerne er ikke engang på banen endnu. Vi behøver ikke at beslutte i dag eller i morgen.”

Under den italienske løbsweekend gik der historier om, at V8 som motor var et overstået kapitel. Det er det ikke, men det møde der var planlagt i London blev udskudt og en ny dato er ikke fastsat.