Ungarns GP – Kval – Max tager første pole position

Max Verstappens fans havde en fest efter den hollandske pole position. Copyright Ewert Foto

Der var en dansker i pole og en dansk vinder. Det var dog ikke i Formel 1, men i F3 hvor Dannebrog blev spillet over banens højtalere. Kevin Magnussen derimod måtte tage til takke med en 15. startplads til løbet søndag.

GPnews er taget med Fanrejser til Ungarns GP og oplevede kvalifikationen fra Silver 6-tribunen, som er tribunen, der ligger i det sidste sving. For engang skyld er der ikke hollændere alle steder, men derimod polakker, som er taget til det tætteste man kommer Polens GP.

Kevin Magnussen
Copyright Ewert Foto

Der var derfor massiv support til Robert Kubica, men selvom opbakningen var stor, så var resultatet det ikke. Holdkammeraten George Russell imponerede, men kom heller ikke ud af Q1. Begge Racing Point-biler gik heller ikke videre til Q2 og man tænker: “Sikke en forskel en uge gør.”

Q2 var det Kevins tur til at forlade kvalifikationen. Han sluttede som 15’er, men er blevet rykket en plads frem på grund af placeringsstraf til Antonio Giovinazzi for at være kørt i vejen for Lance Stroll.

Antonio Giovinazzi blev straffet for en episode med Lance Stroll
Copyright Ewert Foto

Nico Hulkenberg sluttede på den ærgerlige 11. plads og kom dermed ikke i Q3. Det gjorde de to McLaren-racere og selv om de mangler det sidste for at kunne kæmpe med om plads 5-6, så er det en imponerende udvikling de har haft i år.

Q3 var underholdende. Hollænderne på Hungaroring holdt vejret og det var noget af et jubelbrøl der kom, da Max Verstappen tog pole position. Lewis Hamilton var ikke tilfreds efter kvalifikationen, men lykønskede da Max Verstappen med den første pole position til ham.

Kimi Raikkonen havde masser af support i Ungarn
Copyright Ewert Foto

De to Ferrarier kom ind efter de to Mercedes-racere og Pierre Gasly lukkede Top 6. Best of the Rest blev de to McLaren-racere foran Romain Grosjean, der stadig kører Melbourne spec, og Kimi Raikkonen i sin Alfa Romeo.

Finnerne er også glade for Ungarn, så det er et mix’n’match af hollænderen, polakker og finner, der dominerer tilskuerpladserne.

Resultatet af kvalifikationen blev:

Plads Kører Team Afstand
1 Max Verstappen Red Bull/Honda 1m14.572s
2 Valtteri Bottas Mercedes 0.018s
3 Lewis Hamilton Mercedes 0.197s
4 Charles Leclerc Ferrari 0.471s
5 Sebastian Vettel Ferrari 0.499s
6 Pierre Gasly Red Bull/Honda 0.878s
7 Lando Norris McLaren/Renault 1.228s
8 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 1.280s
9 Romain Grosjean Haas/Ferrari 1.441s
10 Kimi Raikkonen Alfa Romeo/Ferrari 1.469s
11 Nico Hulkenberg Renault 1.993s
12 Alexander Albon Toro Rosso/Honda 2.115s
13 Daniil Kvyat Toro Rosso/Honda 2.120s
14 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 2.509s
15 George Russell Williams/Mercedes 2.459s
16 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 2.537s
17 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo/Ferrari 2.232s
18 Daniel Ricciardo Renault 2.685s
19 Lance Stroll Racing Point/Mercedes 2.970s
20 Robert Kubica Williams/Mercedes 3.752s