Tysklands GP – Kval – Uoplagt Hamilton tog pole position

Lewis Hamilton Copyright Pirelli

Kvalifikationen til det tyske grand prix er gået i gang. Startplaceringerne til i morgen skal findes og der er med det samme biler på banen. De to Williams’ fører an, men det er Lance Stroll der sætter den første rigtige tid i 1.13.393. Den overgås med det samme af Carlos Sainz.

En af de store ting denne weekend er banens grænser. I FP3 fik flere kørere annulleret deres omgangstider, da de kørte ud over banens kant. Sebastian Vettels kvalifikation starter dårligt. Han mangler power og siger over radioen, at der er noget der suser i bilen, så han kører direkte i pit.

Max Verstappens første omgang er 1.12.593. Han overgås kort efter af Charles Leclerc. Kevin Magnussen kommer sent ud til første forsøg. Lewis Hamiltons første tid rækker kun til plads 13. Kevin Magnussens første tid rækker til plads fem, men der er syv minutter tilbage og masser at køre for.

Kimi Raikkonens første tid er hurtige end den omgang Valtteri Bottas sætter. Ferraris mekanikere knokler med Sebastian Vettels bil. Lance Stroll og Sergio Perez gør det glimrende.

Med fire minutter tilbage kravler Sebastian Vettel ud af Ferrari-raceren. Dermed er han sikret bagerste startplads. Der er under fire tiendedele fra plads fire til Alexander Albon på den triste plads 16. Kevin kører med lidt over to minutter på banen.

Daniil Kvyat kører ud af pitten lige foran Romain Grosjean. Det kan gå hen og give en straf for Unsafe Release, da Kevins holdkammerat må trække væk fra Fast Lane. Kevin Magnussen sikrer sig avancement til Q2.

Daniil Kvyat når lige at komme igennem til Q2 på plads 15. Skuffet må Lando Norris også være, da han ryger ud i Q1.

Plads 16 til 20 blev:

  1. Lando Norris
  2. Alexander Albon
  3. George Russell
  4. Robert Kubica
  5. Sebastian Vettel
Lando Norris, McLaren MCL34

Q2 er startet og begge Mercedes og Ferraris ene bil er med det samme på banen. 1.12.149 lyder Lewis Hamiltons første tid. Sebastian Vettel har banerekorden, sat sidste år, i 1.11.212. Charles Leclercs første tid kører ham på plads to.

Alle kørere, som ikke har sat sin tid er på banen. Max Verstappen kalder til pitten fordi han også mangler power.  Top 3 har kvalificeret sig på medium-dæk. Magnussens første tid er femtebedst. Pierre Gasly skubber Kevin ned på plads seks, da den franske Red Bull-kører kører tredjebedste tid.

Kevin Magnussen har et par gode kvalifikationer på Hockenheim. Plads fire i debutåret 2014, plads fem sidste år.

Alle biler er i pit på nær Max Verstappen, der med under fem minutter kører tilbage på banen. Det går dog ikke særlig stærkt, men han giver den gas ud af sving 16 og 17, men kommer heldigvis foran de andre biler, som kører tilbage på banen. Han kører direkte ind på plads fire, men på soft-dæk.

Nico Hulkenberg
Copyright Renault F1 Team
Valtteri Bottas
Copyright Mercedes AMG
Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Kevin Magnussen er første kører med fri bane foran sig. Kevin bummer dog første del af banen, da han flatspotter ind i sving to, som er lige op mod langsiden. Kevin bliver i de døende sekunder sendt ned på plads 12. 13 tusindedele er der til Q3.

Plads 11 til 16, men med frit dækvalg til løbet i morgen:

  1. Antonio Giovinazzi
  2. Kevin Magnussen
  3. Daniel Ricciardo
  4. Daniil Kvyat
  5. Lance Stroll
Lance Stroll
Copyright Racing Point F1

Så er der kun Q3 tilbage. Væk er strategier, nu handler det kun om at være hurtigst, ikke som i Q1 og Q2, hvor det handler om ikke at være langsomst. Valtteri Bottas er første kører på banen i Q3. Der arbejdes på Charles Leclercs bil. Det vil være tragisk, hvis Charles Leclerc starter fra plads 10 i morgen.

1.11.767 kører Lewis Hamilton som foreløbig hurtigste mand. Charles Leclerc kravler ud af bilen. Der er otte minutter tilbage og Max Verstappen kører sig ind på plads to. Vi ved, at alle biler vil komme på banen for første eller sidste gang. Pierre Gasly kører plads fire og Romain Grosjean er lige nu plads fem.

Med fire minutter tilbage er Sergio Perez eneste kører på banen, klar til at sætte sin første tid. Kimi Raikkonen og Nico Hulkenberg har stadig ikke sat en tid. Romain Grosjean er første kører ud til andet forsøg. Han efterfølges af de resterende otte biler.

De to Mercedes’ jagtes af de to Red Bulls. Sergio Perez kører i pit. Max Verstappen og Valtteri Bottas nærmer sig Lewis’ pole tid. Lewis forbedrer sig ikke, men det gør de andre heller ikke. Så ny pole position til verdensmesteren, men ikke en ny banerekord.

De jubler inde hos Mercedes. Lewis Hamilton er noget mere afdæmpet og siger selv, at han ikke forstår hvordan han kunne køre den omgang.

Top 10 blev:

  1. Lewis Hamilton
  2. Max Verstappen
  3. Valtteri Bottas
  4. Pierre Gasly
  5. Kimi Raikkonen
  6. Romain Grosjean
  7. Carlos Sainz
  8. Sergio Perez
  9. Nico Hulkenberg
  10. Charles Leclerc