Typisk Haas

Kevin Magnussen Copyright Haas F1 Media

Der er ikke noget overraskende i, at Haas starter sæsonen godt og så rykker bagud, mens de andre rykker frem. Det siger tidligere Haas-kører Romain Grosjean i et interview til ‘Canal Plus’, der har oplevet det på egen krop inden han skiftede til Indycar.

Derfor bliver det også sværere for Mick Schumacher at score point. Mick er en af kun to faste kørere uden point. Den anden er Nicholas Latifi.

Romain Grosjean ser trenden med at starte godt og falde bagud hos Haas
Copyright Indycar

“Situationen hos Haas hjælper ikke, fordi konkurrenterne bliver stærkere og stærkere.”

“Jeg er sikker på, at Mick altid har Kevins point i tankerne, inklusiv femtepladsen i starten af mesterskabet, men Haas er bare ikke så gode længere.”

“Det er en typisk Haas-sæson – at falde bagud efter en god start.”

“Når Mick prøver for hårdt at gentage stærke performances som i Bahrain, så kommer fejltagelserne. Nogle gange i F1 betyder lidt langsommere bedre resultater på bundlinien.”

Mick Schumacher
Copyright Haas F1 Media

Den store opgraderingspakke kommer i Ungarn. Den eneste opgraderingspakke for så er fokus rettet mod 2023.

Gunther Steiner udtaler:

“Den er planlagt til det sidste løb før sommerferien i Ungarn, og efter den så vil vi koncentrere os om 2023-bilen.”