Tsunoda bedste rookie

Yuki Tsunoda Copyright Red Bull Contentpool

Hvilken rookiekører bliver årets bedste? Hvis du spørger Giancarlo Minardi, hvis hold er holdet, hvis DNA Scuderia Toro Rosso/Alpha Tauri stammer fra, er han ikke i tvivl. Hondas juniorkører Yuki Tsunoda tager titlen.

Det sagde Mr. Minardi til ‘La Gazzetta dello Sport’:

“Det bliver Tsunoda, uden tvivl.”

“Klart, hans bil er også bedre end (Mick) Schumachers, men jeg mener også, at Tsunoda generelt er en bedre kører.”

“Jeg så ham i Imola med den to år gamle bil, og han imponerede mig. Han er blevet så god.”

Nikita Mazepin, Mick Schumacher og Yuki Tsunoda
Copyright Red Bull Contentpool

Kun tekniske problemer i Formel 2 var årsagen til, at den japanske kører kun blev nummer tre i sidste års mesterskab. Det kan man mene, hvad man vil om, da også Mick Schumacher døjede med sine tekniske problemer, og naturligvis vil stamfaderen til det hold, som Red Bull købte efter 2005-sæsonen favorisere “sin egen kører.”

“I Formel 2 startede Tsunoda i midterfeltet, men han blev en af de bedste kørere. Hans hemmelighed ligger i den japanske måde at gøre tingene på.”

“De er et folk, der er meget ydmyge, men med Tsunoda kan du se, at han også er ekstremt determineret og superhurtig.”