En ny bane men samme resultat. Formel 1’s første officielle besøg på Mugello bød på hurtigste tider i begge træninger til Mercedes’ kørere. Faktisk var det Valtteri Bottas, der var hurtigst i begge træninger, men Max Verstappen i sin Red Bull RB16 var tæt på.
Specielt i FP1 var der under 5 hundrededele mellem Max og Valtteri, og Charles Leclerc med en overraskede tredjeplads i den specielbemalede Ferrari.
Som altid på en ny bane er der nogle begyndervanskeligheder. De færreste af kørerne har kørt på banen før og ingen af dem har givet den fuld gas i de hurtigste F1-racere i historien. Så der var flere spins og et par kørere, som kom i vejen for hinanden.
Allerede i første træning blev den uofficielle banerekord slået og hvis vejret forbliver perfekt, så bliver den sænket yderligere lørdag.
Charles Leclerc har fået et nyt chassis efter skaderne på det gamle på Monza sidste uge. Om det gjorde forskellen er uklart, men holdkammeraten Sebastian Vettel var 10 placeringer efter.
Duellen mellem Renault, McLaren og Alpha Tauri ser ud til at fortsætte denne weekend. Kimi Raikkonen og Romain Grosjean sluttede foran Sebastian Vettel.
Lidt mærkværdigt var de Pink Mercedes bagerst på gridden med kun Nicolas Latifi efter sig. George Russell var to pladser foran, men klart skuffende resultat i den første træning.
Tiderne fra FP1 blev:
Plads | Kører | Team | Afstand |
---|---|---|---|
1 | Valtteri Bottas | Mercedes-AMG Petronas Formula One Team | 1m17.879s |
2 | Max Verstappen | Aston Martin Red Bull Racing | 0.048s |
3 | Charles Leclerc | Scuderia Ferrari | 0.307s |
4 | Lewis Hamilton | Mercedes-AMG Petronas Formula One Team | 0.530s |
5 | Pierre Gasly | Scuderia AlphaTauri Honda | 0.797s |
6 | Esteban Ocon | Renault DP World F1 Team | 0.926s |
7 | Daniil Kvyat | Scuderia AlphaTauri Honda | 0.960s |
8 | Lando Norris | McLaren F1 Team | 1.102s |
9 | Alexander Albon | Aston Martin Red Bull Racing | 1.189s |
10 | Daniel Ricciardo | Renault DP World F1 Team | 1.261s |
11 | Kimi Raikkonen | Alfa Romeo Racing ORLEN | 1.340s |
12 | Romain Grosjean | Haas F1 Team | 1.345s |
13 | Sebastian Vettel | Scuderia Ferrari | 1.388s |
14 | Antonio Giovinazzi | Alfa Romeo Racing ORLEN | 1.443s |
15 | Carlos Sainz Jr. | McLaren F1 Team | 1.578s |
16 | George Russell | Williams Racing | 1.599s |
17 | Kevin Magnussen | Haas F1 Team | 1.672s |
18 | Lance Stroll | BWT Racing Point F1 Team | 1.957s |
19 | Sergio Perez | BWT Racing Point F1 Team | 1.961s |
20 | Nicholas Latifi | Williams Racing | 2.155s |
Anden træning bød på endnu mere action. Valtteri Bottas sænkede banerekorden igen, de to Ferrarier spandt begge i den sidste sektor og nærmest symbolsk, så stoppede Sebastian Vettel med tekniske problemer på banen.
Lando Norris fik presset sin McLaren lidt for meget og endte i dækmuren. Ifølge Lando var det værre i bilen end det man så på tv, men det gav rødt flag og en ufrivillig tidlig fyraften til briten.
I FP1 var Sergio Perez involveret i en episode med Romain Grosjean. I FP2 blev det Kimi Raikkonen, der blev ramt. Perez var på vej ud af pitten, men formåede alligevel at ramme Kimis bagdæk i første sving. Det sendte Kimi i gruset og endnu en rødflagsperiode så banen kunne blive ryddet op.
Sergio Perez fik en strafplacering til løbet for denne episode.
Haas havde en skuffende anden træning. Kevin Magnussen som 19, Romain Grosjean som 20. Romain fik et teknisk problem og da Kevin Magnussen var i gang med sin hurtigste omgang kom der rødt flag.
Kevin var dog glad for Mugello er en fed bane at køre på, som han siger i pressemeddelelsen. Det er en fornøjelse og han elsker højfartssvingene.
Forbedring ønskes, men den burde komme naturligt lørdag.
Racing Point var langt længere fremme i FP2 med Sergio Perez på plads syv. Alex Albon havde en god dag, langt efter Max Verstappen, men fjerde hurtigst og begge Renaulter havde fået styr på deres Monza-problemer og tog plads fem og seks.
Tiderne fra FP2 blev:
Plads | Kører | Team | Afstand |
---|---|---|---|
1 | Valtteri Bottas | Mercedes | 1m16.989s |
2 | Lewis Hamilton | Mercedes | 0.207s |
3 | Max Verstappen | Red Bull/Honda | 0.246s |
4 | Alexander Albon | Red Bull/Honda | 0.982s |
5 | Daniel Ricciardo | Renault | 1.050s |
6 | Esteban Ocon | Renault | 1.126s |
7 | Sergio Perez | Racing Point/Mercedes | 1.209s |
8 | Pierre Gasly | AlphaTauri/Honda | 1.255s |
9 | Kimi Raikkonen | Alfa Romeo/Ferrari | 1.396s |
10 | Charles Leclerc | Ferrari | 1.411s |
11 | Lance Stroll | Racing Point/Mercedes | 1.473s |
12 | Sebastian Vettel | Ferrari | 1.509s |
13 | Carlos Sainz Jr. | McLaren/Renault | 1.662s |
14 | Lando Norris | McLaren/Renault | 1.669s |
15 | Daniil Kvyat | AlphaTauri/Honda | 1.747s |
16 | George Russell | Williams/Mercedes | 1.854s |
17 | Antonio Giovinazzi | Alfa Romeo/Ferrari | 1.955s |
18 | Nicholas Latifi | Williams/Mercedes | 1.994s |
19 | Kevin Magnussen | Haas/Ferrari | 2.124s |
20 | Romain Grosjean | Haas/Ferrari | 2.268s |