Teams skal bruge juniorkørere

Guanyu Zhou tester Renault RS18 på Silverstone Copyright Alpine Racing

Egentlig kom det frem under den italienske løbsweekend, men under fredagens teamchef-pressekonference blev emnet diskuteret.

I 2022 skal alle Formel 1-hold give FP1-testmuligheder til en junior- eller ung kører ved et foreløbig ikke udmeldt antal løb næste sæson. Det skal netop ske for at give de unge kørere værdifuld erfaring i en Formel 1-bil, specielt med henblik på deres fremtid.

Marcin Budkowski fra Alpine udtaler, at man regner med at give Guanyo Zhou en FP1-træning senere på året. Han vil dog ikke sige noget om det bliver den samme kører, eller om det bliver flere kørere, der vil få FP1-træning.

Laurent Mekies siger, at de formodentlig vil vælge en kører og lade ham få de påkrævede FP1-træninger.

En måde at få flere kørere i Formel 1 er at tillade to til tre hold mere på gridden, så der vil komme flere pladser, men det sker ikke som det er nu. Alle nye hold skal betale en bod, i en størrelsesorden som er højere end budgetloftet for at sikre, at de nuværende hold ikke mister deres bid af kagen.