Max Verstappen bliver straffet med samfundstjeneste efter ord brugt under torsdagens kørerpressekonference. FIA slår ned på grimt sprogbrug, men hvornår er nok nok?
Specielt Yuki Tsunoda har ofte været i søgelyset med sit mildt sagt farverige sprog, når han sidder i bilen. Nu forsøger FIA at styre kørernes sprog mere generelt. Når man er idoler og forbilleder for mange mennesker, så har man også en forpligtelse til at opføre sig eksemplarisk.
Allligevel klinger det lidt hult, da FIA Præsident Mohammed Ben Sulayem brugte udtrykket ‘Vi er ikke rappere’ med udtryk til de oftest sorte rapperes sprogbrug. Noget som Lewis Hamilton ikke er tilfreds med og kalder det for et racististisk element.
De færreste af os har prøvet at have en puls så høj som en racerkørers, og endnu færre har haft det i så lang tid som de ypperste køreres. Ved den puls er det nemmere at bruge bandeord end perfekt tale. De fleste har nok prøvet at sidde i sin bil og råde idiot, når den forankørende lige trækker ud foran dig.
Efter Liberty Medias overtagelse af Formel 1 og specielt de sidste par år er radiokommunikation blevet mere offentlig for den almene seer. Det skal bemærkes, at Max Verstappens udtalelse blev givet under en offentlig pressekonference, der oftest kan ses på Youtube og bliver delt i ren tekst via FIA.
Med tanke på at Ferrari i sin tid fyrede Alain Prost for at have kaldt en Ferrari 642 for en traktor, så er alle klar over sprogbruget er vigtigt, men ligefrem at give Max Verstappen samfundstjeneste for en mindre pæn beskrivelse af problemerne med sin RB20 er nok at gå over gevind.