Spaniens GP – Hamilton laver spansk hattrick

Lewis Hamilton Copyright Ewert Foto

Der var Lewis Hamilton og så var der de andre. Den 5-dobbelte verdensmester tog starten  fra Valtteri Bottas og så sig aldrig tilbage. Den tredje sejr i Spanien på stribe og tilbage i front i mesterskabet.

Sebastian Vettel forsøgte at komme forbi Bottas i sving 1, men kunne ikke bremse Ferrarien godt nok ned og han endte i stedet med at tabe en plads til Max Verstappen og flatspotte sit dæk.

Tættere på podiet kom tyskeren ikke. Ferrari byttede lidt rundt mellem Vettel og Charles Leclerc, men ellers var løbet delt i to. De første to tredjedele var rimelig kedelige med god afstand mellem bilerne og ikke rigtig nogen overhalinger.

Men så kom Lando Norris og Lance Stroll i karambolage og forårsagede de eneste to DNF i hele løbet. Uheldet betød dog, at safety car kom på banen og det samlede feltet sammen.

Da løbet blev givet frit igen var bilerne derfor tæt på hinanden og det betød angreb. Bl.a. Kevin Magnussen og Romain Grosjean havde en duel, som danskeren blev vinder af. Både da han angreb og efterfølgende forsvarede sig. Så høj var adrenalinen i vores danske kører, at han næsten kom forbi Pierre Gasly i den anden Red Bull.

Løbet endte spændende, når man kom væk fra Top 5, men også forudsigeligt. Haas må være lykkelige for, at de igen kunne præstere og blive Best of the Rest efter tre rædsomme løb.

Løbet viste dog igen, at Mercedes og Lewis Hamilton er urørlige og hvis der starter en Mercedes på pole i Monaco, så kan man nøjes med at se første og sidste omgang.

Resultatet af Spaniens Grand Prix blev:

Plads Kører Team Omg. Afstand
1 Lewis Hamilton Mercedes 66 1t35m50.443s
2 Valtteri Bottas Mercedes 66 4.074s
3 Max Verstappen Red Bull/Honda 66 7.679s
4 Sebastian Vettel Ferrari 66 9.167s
5 Charles Leclerc Ferrari 66 13.361s
6 Pierre Gasly Red Bull/Honda 66 19.576s
7 Kevin Magnussen Haas/Ferrari 66 28.159s
8 Carlos Sainz Jr. McLaren/Renault 66 32.342s
9 Daniil Kvyat Toro Rosso/Honda 66 33.056s
10 Romain Grosjean Haas/Ferrari 66 34.641s
11 Alexander Albon Toro Rosso/Honda 66 35.445s
12 Daniel Ricciardo Renault 66 36.758s
13 Nico Hulkenberg Renault 66 39.241s
14 Kimi Raikkonen Alfa Romeo/Ferrari 66 41.803s
15 Sergio Perez Racing Point/Mercedes 66 46.877s
16 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo/Ferrari 66 47.691s
17 George Russell Williams/Mercedes 65 1 omg.
18 Robert Kubica Williams/Mercedes 65 1 omg.
Lance Stroll Racing Point/Mercedes 44 Kollision
Lando Norris McLaren/Renault 44 Kollision