George Russell vandt søndag Singapores Grand Prix på de varme gader omkring Marina Bay. Startende fra pole var der aldrig tvivl om udfaldet. McLaren vandt konstruktør-mesterskabet og viste igen interne spændinger på holdet.
For mens George Russell tog starten, så fik Lando Norris en endnu bedre start fra sin plads fem. Han kom op til Max Verstappen og på siden af Oscar Piastri. Han havde en mindre kontakt med Maxs bagende og ødelagde en del af sin forvinge. Kontakten med Max skubbede bilen sidelæns og det ramte Oscar Piastri, der blev skubbet ud mod muren.
Dermed var Lando Norris på plads tre, mens en tydeligt frustreret Oscar Piastri ikke fik hjælp fra McLaren til at få byttet pladserne tilbage. Det ses tydeligt, at venskaber ikke findes i Formel 1. Sidste år da bedstevennerne Max Verstappen og Lando Norris gik fra gode venner til rivaler på banen, der blev venskabet koldt.
Det samme ses med Oscar Piastri. De to holdkammerater er ansat af McLaren, og det var det forhold, der kom i spil i går. McLaren kunne vinde mesterskabet, hvis bare en af kørerne sluttede på podiet, så der skulle ikke risikeres noget. Hvilket helt sikkert har fået Oscar til at føle sig underprioriteret.
Løbet blev en lang duel mellem Max Verstappen og Lando Norris. Kimi Antonelli var også i kamp med de to Ferrarier nærmest hele løbet. Flere kørere havde forskellige tekniske problemer, Max Verstappen døjede med problemer med gearskiftet, Lewis Hamilton sluttede løbet med seriøse bremseproblemer. Det gjorde han gentagne gange på de sidste to omgange, og det endte med en fem sekunders tidsstraf, hvilket rykkede Ferrari-køreren fra p7 til p8.
Driver of the Day blev Fernando Alonso. Han havde også et begivenhedsrigt løb. Et kikset pitstop og en besked til pitten om, at hvis de ikke hold kæft, så ville han tage stikket til radioen. Så begyndte den gamle mester at køre sig op i feltet, der primært blev kørt af et-stoppere.
Pierre Gasly og Alex Albon startede fra pitten. Begge Williams blev diskvalificeret fra kvalifikationen grundet en fejl på deres DRS. Dermed skulle de starte p19 og p20, men Gaslys pitlanestart rykkede Carlos Sainz til p18. Den spanske matador blev køreren, der rykkede sig mest i løbet. Ikke en podieplads denne gang, men med otte placeringers fremgang scorede han et point fra plads 10.
Et ganske underholdende løb, hvor der var ganske få gule flag, ingen safety car og ingen DNF i løbet. Der var en frygt for VSC eller den rigtige Safety Car, da Franco Colapinto og Nico Hulkenberg havde en kontakt i den sidste del af løbet, der kostede en del af Hulkens forvinge, og senere havde Nico et spin.
Trafik og Dirty Air var de to største problemer for kørerne, hvor nogle viste utrolig dækkontrol og kunne trække dækkene langt ud over det anbefalede omgange fra Pirelli.
Her kan du se højdepunkter fra løbet.
George Russell vandt løbet og fejrede det med sin sædvanlige T-pose. Et flot kørt løb af samme dominans som det canadiske grand prix. Max Verstappen viste igen, at han kan køre et løb udover bilens problemer. Lando Norris kørte sig tættere på Oscar Piastri, men kun få point, og Max Verstappen lukkede lidt af hullet til begge McLaren-kørere.
Max er ikke ude af mesterskabet endnu, og nu hvor McLaren har sikret sig konstruktørernes mesterskab, så kan McLarens to kørere gå i krig med hinanden, og det er næsten utænkeligt, at de kan køre resten af sæsonen uden mindst en kontakt.

Formel 1 er tilbage i næste uge, når det går løs på Circuit of the Americas. Endnu en bane som ikke virker til at passe til McLarens bil med de langsiderne. Træningerne kan ses på TV3 Sport, mens kvalifikation og løb kan ses på TV3+. Viaplay, F1TV Pro og Viasat UHD (løb) kan også bruges.










