Sergio Perez truer med karrierestop

Sergio Perez Copyright Red Bull Contentpool

Sergio Perez vil overveje fremtiden, hvis Formel 1 fortsat udvider kalenderen. Med 23 løb på den nuværende kalender (Ruslands GP inkluderet), så er kørerne tæt på smertegrænsen og ærligt er personalet det allerede.

Skulle kalenderen blive meget større, så betyder familielivet mere end racerlivet for Sergio Perez.

Den mexicanske Red Bull-kører udtaler til ‘The Athletic’:

“Det er stort, at Formel 1 fortsat udvikler sig. Man kan se det alle steder vi kommer – folk er begyndt at genkende dig på gaden oftere og oftere.”

“Men hvis der kommer for mange løb, så bliver det slemt. I det mindste for mig. Lige nu er vi hele tiden fordybet i arbejde, for der er mange løb. Vi har simpelthen ikke tid nok til at tilbringe tid med vores familier.”

”Jeg har personligt to børn. Jeg tror, at hvis kalenderen udvider sig endnu mere, vil jeg definitivt ikke længere konkurrere i Formel 1.”

Max Verstappen og Sergio Perez
Copyright Red Bull Contentpool

Red Bull teamchef Christian Horner udtaler:

“Med 23 løb har vi allerede nået mætningspunktet.”

Skal man have nye løb uden at udvide kalenderen, så må nogle af de gamle ud. Det vil som oftest betyde de europæiske løb. Paul Richard er ikke blevet det løb Formel 1 havde håbet på, og Spa har været ude af flere omgange, dog kun i kort tid.

Carlos Sainz
Copyright Ferrari Media

Senest er der historier om Monacos plads i kalenderen, og vi ved allerede, at både Qatar og Las Vegas er på kalenderen næste år. Det er med ærefrygt, siger Carlos Sainz indirekte.

“Jeg er stor fan af at komme til Miami og Las Vegas, men på samme tid vil det være et stort ikke at have nogle af de klassiske europæiske løb længere.”