Der blev skrevet historie, da Max Verstappen tog pole position på gaderne i Jeddah. En kørefejl kan få stor indflydelse på løbet, og Kevin Magnussen mistede en rekord, som han nok ikke var stolt af at have.
Lad os tage rekorden først. I Bahrain tangerede Lance Stroll Kevin Magnussen, som køreren der er røget mest ud af Q1. I dag tog Lance rekorden fra Kevin Magnussen og er nu røget ud af Q1 hele 75 gange og med færre løb end Kevin.
Så tager vi kørefejlen, der kan få stor indflydelse på løbet. Lando Norris crashede i Q3 før han overhovedet fik sat en tid. Dermed starter Lando fra plads 10 søndag. Med tanke på Landos skrøbelige sind, så er der langt til P1, og med den nye Iceman som holdkammerat, så kan Norris miste førstepladsen i mesterskabet i morgen.

Copyright Aston Martin Racing
I Q1 sagde vi farvel til Lance Stroll, Jack Doohan, Nico Hulkenberg, Esteban Ocon og Gabriel Bortoleto.
Inden Q1 sluttede var flere kørere på vippen. Lewis Hamilton var p15 og Pierre Gasly nede på p18 inden de afsluttede deres sidste omgang. Isack Hadjar ramte muren med et bagjul, men slap godt fra mødet. Lando Norris satte hurtigste tid for kort efter at blive slået af Oscar Piastri.

Copyright Red Bull Contentpool
Q2 bød på lidt af det samme. Hurtig tid fra Lando, hurtigere tid fra Oscar. Endnu engang var Lewis Hamilton på vippen, men igen ændrede rækkefølgen sig da Q2 sluttede. Liam Lawson troede virkelig, at han havde gjort nok for at kommet til Q3. Han havde tilmed skubbet Yuki Tsunoda ud af Top 10.
Så han var dybt skuffet, da han røg ud, for Alex Albon var det anden gang i træk at han røg ud før Carlos Sainz, denne gang var det dog i Q2.
De fem ude blev Alex Albon, Liam Lawson, Fernando Alonso, Isack Hadjar og Ollie Bearman.

Copyright Pirelli
Så var det Top 10-tid. Kunne Lando Norris tage pole position? Han var hurtigst i den sidste træning, men med Oscar Piastri lige bag sig. Oscar Piastro nåede at gennemføre en flyvende omgang inden Lando crashede og frembragte det røde flag.
Den tid lød på 1.27.560. Med 8.32 tilbage blev Q3 genstartet. Max Verstappen havde fået fart i sin RB21 og da han satte sin første tid var han hurtigere end Oscar. 0.001 sekund, altså 1.27.599. Den tusindedel af et sekund svarer til under 10 cm i gennemsnitshastigheden.
Her kan du se højdepunkter fra kvalifikationen.
George Russell kører for en ny kontrakt og han har godt styr på Mercedes-raceren. Han satte bedste tid i 1.27.407, men der var stadig tid til en ekstra flyvende omgang. Tiden blev slået af Oscar Piastri, der kørte 1.27.304 og ny banerekord. Den kunne ingen andre da slå?

Copyright Red Bull Contentpool
Det kunne Max Verstappen, der var en hundrededel hurtigere end Oscar. Igen kunne man høre ægte glæde i radioen, da Max fik beskeden om pole.

Husk løbet køres søndag. Det kan ses på TV3+, Viaplay, F1TV Pro og Viasat UHD.










