Vi er klar til kvalifikationen. Mørket er faldet over Jeddah Corniche Circuit og de tyve kørere er klar til kvalifikationen. Et af de store spørgsmål er ikke, hvem der er hurtigst, men hvor mange afbrydelser der kommer i de tre dele.
Mick Schumacher og Kevin Magnussen er de første to kørere på banen. Der kommer naturligvis en del biler ud med det samme for det handler om at sætte en ’banker lap’, så man ikke risikerer trafikale problemer i tilfælde af stop på banen.
Kevin Magnussen overhaler Mick Schumacher på den første flyvende omgang ind i sving 13. Der er desværre ikke tvbilleder af det, men man kunne forestille sig, at Mick skulle give Kevin muligheden for slipstream.
Lewis Hamilton kæmper med sin Mercedes, der på medium-dækkene, ikke kan få varme i det sorte guld. Både Carlos Sainz og Max Verstappen kører dobbeltopvarmning. Efter seks minutter er det Kevin og Mick, der er 1-2, men der er også ganske få biler som har sat en tid.

Copyright Red Bull Contentpool
Valtteri Bottas i Alfa og de to Alpine er de eneste kørere som ikke har sat en tid. Carlos Sainz når ikke at sætte en tid, da Nicholas Latifi crasher sin bil i sving 13. Bagenden smutter for Williams-køreren og kvalifikationens første stop.
Valtteri Bottas er første kører på banen i genstarten. Det er dog et helt kobbel af biler som kommer på banen. Max Verstappen presser på og overhaler Zhou på opvarmningsomgangen. Yuki Tsunoda kaldes i pit. Teknisk fejl må det være, da han ikke har sat en tid endnu.
Max Verstappens første flyvende omgang er weekendens indtil nu hurtigste omgang, men den slås først af Charles Leclerc og derefter Carlos Sainz. George Russell kører p4 i første forsøg. Lewis Hamilton er helt nede på p13 med fem minutter tilbage. Yuki Tsunoda har et brændstofrelateret problem, så det forventes ikke, at japaneren får sat en tid.
Kevin kører 1.30 og p7 i sit andet forsøg. Lewis Hamiltons andet forsøg er kun god nok til p16, 10 hundrede fra p15. Mick Schumacher kører sig på p11. Lewis har et sidste forsøg med 1.23 tilbage af tiden. Der er ikke flere chancer, så tiden skal sættes.

Copyright Mercedes AMG
Kevin kører sig ind på p7 og kommer under 1.30. Lewis skubbes ud i Q1, da han først sender Lance Stroll ud, men siden overgås af selvsamme Lance Stroll. Det er historisk, at Lewis Hamilton ryger ud i Q1. Det er ikke sket før uden, at der har været en grund til det i form af placeringsstraffe.
Plads 16 til 20 bliver:
- Lewis Hamilton
17. Alexander Albon
18. Nico Hulkenberg
19. Nicholas Latifi
20. Yuki Tsunoda
Noget af en overraskelse, at Lewis Hamilton ikke er med i Q2. Mick og Kevin er igen de første på banen i Q2. Kevin laver en fejl i starten af omgangen, så hans tid er ikke imponerende, og han kan da heller ikke følge Micks tid.
Charles Leclerc kører 1.28.883 i første forsøg. George Russels tid er syv tiendedele efter, men briten kører på mediumdæk. Sergio Perez er små 41 tusindedele fra Charles. Carlos Sainz sætter en tid lige i bunden af 1.29. Max Verstappen kører sig ind som 3’er i første forsøg.

Copyright Haas F1 Media
Med 7½ minut tilbage er der kun seks af de 15 kørere på banen. Esteban Ocon spærres af Daniel Ricciardo. De to Alfa Romeoer sætter deres første tid med syv minutter tilbage, og Valtteri Bottas kører sig ind på p6 foran George Russell.
Mick Schumacher crasher på banen. Voldsom fart igennem sving 11-12 sender Mick i muren, og mekanikerne på overarbejde. Nyt rødt flag og vi håber, at Mick er okay. For Alpha Tauri giver uheldet Alpha Tauris ekstra tid til at reparere Pierre Gaslys bund.
Mick Schumacher køres i ambulance til banens Medical Centre. Mick skulle både tale og kunne bevæge sig, men vi bliver nok først klogere senere i aften, når Haas’ pressemeddelelse udsendes i aften.
Efter lang tids reparation af banen er Q2 endelig i gang igen og Haas har sendt Kevin ud som den første kører. Vores danske kører går direkte på gassen. Fernando Alonso følger efter. Kevin afbryder sit forsøg. Lance Stroll kører kun p14, mens Kevin kører sig ind på p7. Det giver avancement til Q3. Esteban Ocon forbedrer sig i sidste forsøg og kommer også i Q3.
Dermed bliver plads 11 til 15
- Lando Norris
12. Daniel Ricciardo
13. Guanyu Zhou
14. Mick Schumacher
15. Lance Stroll

Copyright McLaren Media
Så er der kun 12 minutter tilbage i Q3 og Kevins indsats er mere end godkendt. Om han så ender på p10, så er mængden af træningsomgange taget i betragtning, nærmest en sejr for vores danske kører.
De første tre kørere der kommer ud er Charles Leclerc, Max Verstappen og Carlos Sainz. De er nærmest en fasttømret trio. 1.27.511 lød sidste efterårs pole position-tid. Max Verstappen overhaler Leclerc på opvarmningsomgangen. Kun George Russell er blevet i pitten.
Som tidligere set så er der dobbelt opvarmningsomgang fra verdensmesteren. Begge Ferrarier er gået direkte på den flyvende omgang. 1.28.446 kører Charles, men slås med det samme af Carlos Sainz. Kevin Magnussen er et sekund efter på p5.
De to Alpine-kørere har også trykket til og kører p4 og p5, da Sergio Perez kører P3 i sit første forsøg. Max Verstappens første forsøg er ikke hurtig. Gnisterne flyver fra bunden af bilen og det bliver kun til p6 for Max. Med 6½ minut tilbage i Q3. TV-billederne viser hjulspin gennem sving 3.
George Russel trykker til på en næsten tom bane og det ser godt ud, men farten er ikke til pole position. Det bliver ”kun” til p5. Valtteri Bottas kører p6 i sit forsøg. Sergio Perez kører på banen med tre minutter tilbage, så der er ikke tid til dobbeltopvarmning. Alle ti biler er på banen nu.

Copyright Alpine Racing
Kevin Magnussen har fri bane på sit sidste forsøg. Det går dog ikke helt efter bogen. De to Ferrarier kører stærkt og Charles Leclerc sætter bedste tid i både første og anden sektor. 1.28.225 bliver tiden, der sikrer Charles Leclerc bedste tid.
Sergio Perez snupper dog pole position i sidste forsøg. 25 tusindedele hurtigere end Leclerc. Max Verstappen tager kun p4, så der er lagt op til et spændende løb søndag med Checo i sin første pole position.
En meget glad mexicaner lykønskes fra pitten.
Top 10 bliver
- Sergio Perez
- Charles Leclerc
- Carlos Sainz
- Max Verstappen
- Esteban Ocon
- George Russell
- Fernando Alonso
- Valtteri Bottas¨
- Pierre Gasly
- Kevin Magnussen










