Sao Paulos GP – Max sikrede matchbold

Max Verstappen fejrer sejren med sit team Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen stod endelig øverst på sejrspodiet, da han med et heldigt rødt flag fik bragt sig helt frem på gridden. Dagens vinder blev Max Verstappen, men dagens vindere blev Pierre Gasly og Esteban Ocon.

Der var mange tabere søndag. Kvalifikationen havde været dyr og allerede kostet Alexander Albon sin deltagelse i løbet. Det skulle blive endnu værre for Williams, som allerede havde haft en smadret racer i Franco Colapinto,. At Franco Colapinto smadrede sin nye bil igen kostede Williams dyrt.

Det gav rødt flag, og det kom på det rigtige tidspunkt for Max Verstappen og Esteban Ocon, der fik et gratis pitstop. George Russell havde taget starten fra Lando Norris og de to stak af under de svære betingelser.

Imens kæmpede flere andre kørere med at holde sig på banen. Det kunne Carlos Sainz ikke, så han udgik efter kontakt med dækmuren. Oscar Piastri sloges med Liam Lawson, men det endte kontakt og 10 strafsekunder til Oscar Piastri.

Liam Lawson tiltrækker en kører mere end nogen anden og for tredje gang i tre løb kom han op og toppes med Sergio Perez. De endte også med lidt kontakt, der fik Checo til at falde tilbage og blive overhalet af en opgivende Lewis Hamilton, der i anden halvdel af løbet genfandt noget glæde.

Han kunne dog heller ikke komme forbi Liam Lawson. Lance Stroll gjorde sig selv til grin, da han spandt af under formationsomgangen. Da han forsøgte at komme tilbage på banen strandede han i gruset og var ude. Det gav en ny formationsomgang.

I perioder var det nærmest komisk, andre gange tænkte man, at det ender galt. Nico Hulkenberg blev diskvalificeret efter at have modtaget hjælp med at få sin Haas tilbage på banen. Oliver Bearman havde diverse episoder på banen, men allligevel kom han hele tiden tilbage i løbet.

Fernando Alonso beklagede sig over bil som ryg, men gennemførte løbet som tak til mekanikerne, der havde repareret begge Aston Martin’er efter crashes i kvalifikationen.

Det var helt befriende at se et løb, grundet regn, der ikke havde DRS. Det var ikke bare at køre tæt på den forankørende, åbne DRS-bagvingen og tage positionen. I stedet viste det, at uden DRS så skal kørerne rent faktisk arbejde på at avancere i løbet.

Vejret gjorde, at en del af kørerne døjede med forkerte opsætninger, der passede bedre til en anden type vejr end det kørerne fik. Max Verstappen ramte dog plet, og han kunne divebombe flere kørere nærmest 100 meter væk. Det var en late dive, der bragte ham forbi Esteban Ocon, der bragte ham i front.

Herfra styrede han løbet og kørte hurtigste omgang efter hurtigste omgang. Da Max tog det ternede flag foran de to Alpine-racere fik vi nok årets mest glade podium. Det var tydeligt, at det var en befrielse for Max både at tage sejren, men også at rykke så mange point frem, at han kan blive verdensmester om tre uger i Las Vegas.

Alpines 2-3 gav så mange point til konstruktørmesterskabet, at de rykkede forbi Haas, der havde en katastrofeweekend. Det kunne Kevin Magnussen se hjemme fra Danmark.

Dagens højdepunkt udenfor løbet var Lewis Hamilton, der fik lov at køre Ayrton Sennas VM-vindende McLaren MP4-5B rundt på banen efter kvalifikationen. Det var rørende, men da Lewis stoppede på banen og samlede et brasiliansk flag op, der var det ligefør tårekanalerne åbnede sig.

Brasilien har før bragt overraskelser i løbene. Det var her Pierre Gasly som Toro Rosso-kører tog sit første podie i Formel 1.

Her kan du se højdepunkter fra Sao Paulos GP.

Sao Paulos GP 2024 – Race

Husk Formel 1 ses på TV3+/TV3 Sport, Viaplay og F1TV Pro.