Et rygte er begyndt at florere igen. Det lyder, at Mercedes trækker sig som fabrikshold efter 2025-sæsonen. Tidspunktet er valgt fordi et nyt reglement træder i kraft i 2026.
Mercedes har allerede solgt en større del af deres aktier til INEOS, flere end der blev meldt ud tilbage i december 2020. Det nye budgetloftet har gjort ondt på Mercedes, der tidligere brugte 2+ mia. om året på Formel 1-holdet.

Copyright Mercedes AMG
Nu har de måtte skære medarbejdere og det kan godt være medvirkende til den manglende succes i år. Et spørgsmål er også om Mercedes kan holde sig ude af topklassen indenfor sportsvognsracing.
Fra 2024 vil Porsche, BMW og Audi være en del af Hypercar-klassen. Læg dertil Cadillac, Ferrari, Lamborghini samt Peugeot. Flere af disse mærker er allerede i topklassen næste år.
Så kan Mercedes tåle at tabe ansigt, når de store drenge slår sig løs i kampen om de tyske rigmænds gunst?
Endvidere vil nogle af overskudsfolkene i en flytning til et sportsvognsprojekt i det skjulte kunne teste nye ting til Formel 1-holdet.

Copyright Mercedes EQ
Lige nu er det bare et rygte, at Mercedes lukker holdet og bliver ren motorleverandør fra 2026, men Mercedes lukker deres Formel E-hold efter denne sæson trods de er med helt fremme i serien.
Lukningen skyldes dog, at man ikke ønsker at deltage i Gen3 af Formel E, der træder i kraft i sæson ni.










