Reverse grid lever stadig

Valtteri Bottas startede langt nede i feltet Copyright Pirelli

Reverse grid-ideen lever stadig i Formel 1, selv om det ikke er kørerne eller holdene, der bakker den op. Underholdende race med gode overhalinger giver flere seere, men ødelægger også en del af sportens DNA.

Sebastian Vettel kalder Reverse grid for rent bullsh**, og måske for at komme lidt overens med kørerne, så lyder tanken, at Reverse grid kun skal bruges til sprintløbene og ikke hele gridden skal vendes.

Ross Brawn

F1’s sportslige chef Ross Brawn udtalte til ‘De Telegraaf’:

“Vi er meget positive overfor konceptet, men vi vil være forsigtige og ikke tage nogle skridt, der er for radikale.”

“Næste års biler vil også gøre en stor forskel.”

“Det bliver måske noget i fremtiden. Vi vil gøre det skridt for skridt.”

“Vi taler stadig om den præcise implementering næste år. For eksempel er der på dagsordenen om statistikken for pole position skal gå til den hurtigste kører i kvalifikationen fredag, og også om der skal deles flere point ud om lørdagen.”

“Det vil gøre lørdag mere interessant for kørerne, men det skal heller ikke være for mange på grunf af det aktuelle løb søndag.”

Carlos Sainz og Mattia Binotto
Copyright Ferrari Media

Det forventes forslaget vil blive debatteret i december måneds møde i World Motor Sport Council. Der tales om at ændre weekendformatet, så pole position sikres fredag og den gælder søndag til løbet. Lørdag vil der være et sprintløb og her er det Reverse grid skal indføres, og der vil så komme et sprintløbmesterskab.

Ferrari teamchef Mattia Binotto bakker op.

“Jeg kan lide det fordi showet og spektaklet kan blive interessant. Vi, som Ferrari, var dem som forslog miniløbsformatet fra starten.”