Michael Schumachers syv verdensmesterskaber og 91 sejre var for ti år siden et fata morgana for andre kørere. Hårdt arbejde og lidt held for Lewis Hamilton har gjort, at han i år både kan slå Michaels sejrsrekord med 91 sejre og tangere det syvende verdensmesterskab.
Hvordan ville Michael Schumacher have det med at blive fjernet fra toppen af rekordlisterne? Han kan ikke selv svare på det, men hans søn Mick har de sidste to år kunne følge Lewis’ kamp mod toppen tæt på fra supportklassen Formel 2.
I Sochi udtalte Schumi Jr.:
“Min far sagde altid, at rekorder er der for at blive slået.”
“Så hvis Lewis går forbi her, så vil han være glad.”
“Lewis har gjort store ting i Formel 1, da han har været på toppen i årevis, så jeg mener det er en god ting for sporten.”
“At slå rekorder et et mål for alle i sporten, og både min far og Lewis har influeret sporten på højeste niveau. Forhåbentlig er det snart min tur.”
“Hvis jeg er i stand til at komme i Formel 1, så vil jeg prøve med hele mit hjerte også at slå de rekorder.”