Qatars GP – McLaren forærer Max sejr

Max Verstappen vandt i Qatar Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen udnyttede en blunder fra McLaren, og tog sejren og de 25 point. VM lever stadig. Løbet i Qatar blev afgjort af en safety car på det rigtige tidspunkt. Carlos Sainz tog en ny podieplads.

Løbet i Qatar startede med de to McLaren-racere fra forreste startrække. Max Verstappen startede lige bag Oscar Piastri i ideallinjen og det fik betydning, da starten gik. Lando Norris startede på den beskidte side af banen og det gav hjulspin i andet gear. Dermed kom Max Verstappen på siden af Lando og foran ind i sving et.

Max Verstappen går forbi Lando Norris i sving 1. Oscar Piastri tager starten.
Copyright Pirelli

VM for Lando Norris kan sikres med tredjepladser i Qatar og næste uge i Abu Dhabi. Det blev dog mere spændende for Lando. Lewis Hamilton og Nico Hulkenberg startede begge på Soft, de fleste på Medium og nogle enkelte på Hard.

Både Nico og Lewis tog placeringer i de første omgange og på omgang seks lå Nico Hulkenberg helt oppe ved Pierre Gaslys Alpine. Ind på den magiske omgang 7 kørte han forbi på ydersiden med DRS og de gik side om side ind i svinget. De har kontakt og Nicos bil ender i gruset, smadrer 100 meter polyamfoam-skiltet og med et iturevet dæk.

Et pitstop på omgang syv sikrede Max Verstappen sejren
Copyright Pirelli

Nicos placering i det hurtige sving 1 gør, at Safety Car kommer på banen. Hvorfor omgang 7 er magisk skyldes Pirellis forbud mod at køre mere end 25 omgange på et sæt dæk. Så omgang 7 bliver til omgang 32 og dermed kan løbet gennemføres. En omgang tidligere og det kunne ikke lade sig gøre med kun to stop.

Max Verstappen kører i pit, de to McLaren bliver ude på banen. Kun Esteban Ocon kører heller ikke i pit, mens de resterende kørere alle tager pitstop. Da de er bag Safety Car så kører alle op til de to McLaren-racere, der nu er et pitstop efter.

Lando Norris skygger Oscar Piastri
Copyright Pirelli

Esteban Ocon tog pitstoppet en omgang senere, og da han kom tilbage på banen var med fem strafsekunder for tyvstart. På omgang 11 bliver løbet frit igen. Oscar Piastri i front og Lando Norris på plads to har travlt. De skal spole 26 sekunder ud til Max Verstappen, men gør man ikke lige på 14 omgange.

Så da de to McLaren-racere kører i pit med en omgangs forskel, så har de mistet føringen og kommer ud på p5 foran Fernando Alonso. Så går jagten ind på de forankørende. Piastri dykker på omgang 30 på Kimi Antonelli og kommer forbi. Der var ikke meget modstand fra Mercedes-køreren.

Max Verstappen foran Carlos Sainz
Copyright Pirelli

Piastri jagter nu Carlos Sainz på p2, mens Norris jagter Antonelli. Ingen af dem giver modstand, da de begge med Max Verstappen som forreste mand kører i pit sammen med de resterende kørere på banen.

Umiddelbart er løbet rimelig statisk. TV-billederne følger primært de to McLaren og Max Verstappen. Lando har en lille afkørsel, nogle omgange senere gør Oscar Piastri det samme. Max Verstappen kommer næsten i DRS på Lando Norris, da først Oscar, omgangen efter Lando kører i pit.

Isack Hadjar punkterede sidst i løbet
Copyright Red Bull Contentpool

McLaren er lynhurtige. Oscar Piastri sendes afsted på 1.8, hvilket nok er sæsonens hurtigste pitstop. Lando Norris kommer på banen på p5, og skal nu køre sig op til først Kimi Antonelli, herefter Carlos Sainz som har kørt sig frem til en podieplads.

Ollie Bearman får en 10 sekunders stop’n’go straf for unsafe release i pitten. På omgang 55 punkterer Isack Hadjar sit ene fordæk. Det giver dog hverken VSC eller rigtig Safety Car. Lando Norris er kommet op til Kimi Antonelli, men har ikke kunne passere den unge italiener.

Her kan du se højdepunkter fra Qatars GP.

Alligevel kommer han forbi. Det virker som om, at Kimi giver Lando pladsen og de ekstra point en fjerdeplads giver fremfor en femteplads. Carlos Sainz kommer Lando ikke forbi.

Dermed tager Max Verstappen en ny sejr i Qatar. Den tredje i træk. Oscar Piastri kommer på plads to, mens Carlos Sainz tager nederste trin på podiet. Albon? Ja hvor var han egentlig henne i løbet.

Podiet i Qatar med Hannah Schmitz som repræsentant for Red Bull Racing
Copyright Pirelli

Dermed er VM stadig åbent. Lando Norris kan sikre sig titlen med en tredjeplads i Abu Dhabi, men kan psyken holde? Det er mange gange sværere at køre sikkert end koncentreret.

Qatar 2025 – Race

Nu venter kun grand prixet i Abu Dhabi. Vi skal tilbage til 2010 for at have mere end to kørere med chancen for at blive verdensmester. I ved det grand prix Sebastian Vettel vandt og Vitaly Petrov holdt Fernando Alonso og Mark Webber tilbage.

Det kan I på TV3 Sport/TV3 Max, Viaplay og F1TV Pro.