Qatars GP – Max tilbage til vanlig dominans

Max Verstappen vandt i Qatar Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen fik en straf på en placering efter at have kørt for langsomt i kvalifikationen. Det var måske Maxs held for han tog starten og dominerede løbet. Der var en del kontakter og afkørsler, og så scorede Kevin Magnussen point igen.

Hvorfor var det måske Max Verstappens held, at han startede 2’er? Fordi starten i F1-løbet lignede starten på F2-løbet. Paul Aron startede fra pole i F2, og han fik en god start ligesom George Russell fik i F1, men så mistede de begge momentum og nummer to tog starten. Her mistede George Russell dog også plads to til Lando Norris.

Starten på Qatars GP
Copyright Red Bull Contentpool

Vi nåede ikke engang igennem sving tre før der var problemer så store, at Safety Car måtte på banen. Nico Hulkenberg startede som eneste på Hard. Esteban Ocon og Franco Colapinto startede fra sidste startrække. Under nedbremsningen til sving 1 rammer Nicos fordæk Esteban Ocon, der bliver skubbet over i Franco Colapinto. Ocon og Colapinto ude med det samme, mens Nico Hulkenberg kan komme tilbage på banen og fortsætte løbet.

Efter flere omgange bag Safety Car blev løbet givet frit igen. Max tager starten og Oscar Piastri snupper Charles Leclerc. Bagerst i feltet kører Liam Lawson og Valtteri Bottas af, mens Yuki Tsunoda overhaler Fernando Alonso.

Fernando Alonsos vej gik herefter en vej, og det var bagud for både Kevin Magnussen og Pierre Gasly gik også forbi Aston Martin-køreren. Lance Stroll i den anden Aston får 10 strafsekunder for kontakt med en anden kører, og kører i pit. Her laver man et pitstop efter straffen er udstået, men et par omgange senere trækker Aston Martin Stroll ud af løbet.

Max tog starten og styrede løbet
Copyright Pirelli

I front har Max Verstappen lagt tilpas afstand til Lando Norris, at han ikke kan komme i DRS, og han udbygger forspringet med en serie hurtigste omgange. Ikke meget men ca. 2 sekunder, der rykker sig en tiendedel her og der i begge retninger.

Stewards melder at Lewis Hamilton undersøges for tyvstart. Det viser sig at være korrekt, selv om man ikke rigtig kan kalde det tyvstart. Lewis’ bil ruller, han stopper, men bevægelsen giver fem strafsekunder.

Kevin Magnussen er feisty og han angriber Yuki Tsunoda. Da Kevin kommer forbi går det også kun en vej for japaneren. Pierre Gasly er hurtigt forbi. Guanyo Zhou kommer også forbi. Omgange senere går Valtteri Bottas forbi. Pierre Gasly går også i angreb på Kevin Magnussen.

I front skifter Max og Lando til at køre hurtigste omgang. Kevin har topfart nok til at holde Pierre Gasly bag sig, men DRS viser sig at give lidt mere end tre tiendedele på langsiden. På omgang 24 kører George Russell i pit og Mercedes kikser. Et drilsk baghjul koster sekunder og mange placeringer ude på banen.

Yuki Tsunoda forsvarer sig mod Kevin Magnussen
Copyright Pirelli

Haas trækker Kevin i pit på omgang 28, og selv om pitstoppet er et par tiendedele for langsomt, så var det et godt pitstop. Som det er typisk Kevins held, så mister Alex Albon en del af sit bil, muligvis et sidespejl på start/mål-langsiden. Det vil uden tvivl koste en Safety Car og dermed give billige pit stop til en del kørere. Den kommer dog ikke, men der kommer gult flag på langsiden, hvor stumpen ligger.

Det gule flag skulle få stor betydning for pludselig lukker Lando Norris et halvt sekund på Max Verstappen. Max er hurtig og kalder pitten, og siger Lando ikke har løftet, dermed ikke respekteret det gule flag. Der kommer naturligvis en undersøgelse. Valtteri Bottas trækker ind mod midten af banen, og påkører vragdelen.

Max Verstappen blev længe skygget af Lando Norris
Copyright Red Bull Contentpool

Det bliver knust og kort efter punkterer Carlos Sainz. Han halter tilbage til pitten og får nyt gummi. Endelig kommer der Safety Car på banen trods flere omgange med vragdelen på banen. Det sætter gang i den store pit stop runde, og det udnytter Pierre Gasly til at gå forbi Kevin og rykke frem på gridden.

Kevin avancerer lidt i feltet under pit stoppene, men ender på p11 da løbet genoptages. Da langsiden skal fejes sendes bilerne igennem pitten. Her kører Fernando Alonso i pit og han kommer ud side om side med Kevin. Fernando presser sig dog foran i pitudkørslen.

På omgang 40 genstartes løbet igen. Gasly er nu oppe på p6, men løbet kommer slet ikke i gang. Sergio Perez får et teknisk problem, der spinner bilen. Han får den vendt, men kan ikke trille i pit. Samtidig spinner Nico Hulkenberg af og ender i gruset, så Safety Car vender tilbage. Charles Leclerc kommer dog forbi Oscar Piastri.

Mor og Søster Verstappen; Victoria Verstappen og Sophie Kumpen
Copyright Red Bull Contentpool

Denne gang en kort periode, så hurtigt er løbet i gang igen. Lando Norris er klar og han forsøger at komme forbi Max Verstappen i sving 1. Max kører ham bredt og kort efter kommer straffen for ikke at sænke farten under det gule flag. 10 sekunder og ikke bare en tidsstraf, men en rigtig Stop’n’Go. Det vil sige en tur i pit og holde stille. Det er en hård straf, og TV3’s kommentatorer forstår ikke hvorfor den er så hård.

Det er ellers ligetil. Det handler om sikkerhed og marshalls sikkerhed. Ved ikke at sænke farten respekterer du ikke den potentielle faresituation som du advares imod, og derfor er straffen så hård.

Lando kommer tilbage på banen på sidstepladsen grundet straffen tildeles og skal tages kort efter Safety Cars afslutning. Lewis Hamilton tildeles en gennemkørselsstraf for at have kørt for hurtigt i pitten. Norris’ straf betyder, at ingen kan røre Max Verstappen.

Guanyo Zhou har fået det optimale ud af Safety Car og han er nu oppe på p8. En plads han beholder resten af løbet og scorer dermed sit og Stake F1’s første point i år. Kevin Magnussen er næste mand, men han kan ikke komme op til kineseren.

Max Verstappen vandt i Qatar
Copyright Red Bull Contentpool

Lando Norris er rasende efter sin stop’n’go. Med intet at tabe laver han hurtigste omgang efter hurtigste omgang. Hurtigt kører han sig op mod pointene og til sidst tager han også Valtteri Bottas, og forhindrer dermed Stake F1 og score med begge biler. Samtidig gør plads 10, at Norris’ hurtigste omgang bliver pointgivende og de to point kan blive afgørende i næste uges afslutning på Konstruktør-mesterskabet. Ferrari kan stadig nå at hente McLaren, men så skal McLarens Abu Dhabi-weekend gå i tusind stykker.

Carlos Sainz formår ikke at komme forbi Pierre Gasly, der har fundet sin anden vind siden Brasilien. George Russell tildeles fem strafsekunder for en Safety Car-episode.

Max Verstappen tager sejren i den stil, som vi oplevede i foråret. Charles Leclerc og Oscar Piastri fulgte med op på podiet. Russells straf flytter ikke noget, men Pierre Gasly bliver en flot femmer for Alpine. Alonso redder p7, Zhou p8 og Kevin p9, mens den flotte femteplads til Gasly giver Alpine matchbold i konstruktørmesterskabet.

Max Verstappen vandt i Qatar foran Charles Leclerc og Oscar Piastri
Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen havde sin mor og søster med i Qatar, så der var ekstra stolthed i Verstappen-familien. Lidt trist blev der ikke rigtig vist glæde på podiet.

Her kan du se højdepunkter fra Qatars GP.

Qatar 2024 – Race

Næste uge går det løs igen. Denne gang i Abu Dhabi på Yas Marina Circuit. GPnews vil være til stede, men er du ikke så heldig, så kan weekenden ses på TV3+/TV3 Sport, Viaplay og F1TV Pro.