Piastri får McLaren juniortest

Oscar Piastri Copyright Alpine F1 Team

Forholdet mellem McLaren, Oscar Piastri og Alpine har været dårligt, siden den australske kører afviste at køre for Alpine og han havde skrevet kontrakt med McLaren. Det blev til en retssag, som Alpine tabte, men det var så forventet at Alpine som straf ville holde på Oscar Piastri indtil kontraktens udløb.

Men en aftale er indgået mellem de to hold, og Oscar Piastri har allerede testet for McLaren. Det skete på Paul Ricard i sidste års bil, hvilket er tilladt i år under Old Car Regulations. Normalt skal man to år tilbage, men det store konceptskifte har givet muligheden i år.

Nu forventes det, at Oscar Piastri deltager i Young Driver-testen efter sæsonen, men vi ved også, at McLaren har lovet Pato O’Ward den test foruden FP1 nu på fredag. Om O’Ward nu kommer til at deltage i testen er tvivlsomt.

Otmar Szafnauer fra Alpine udtaler, at det var på tide at blive voksne. Sæsonen er slut og det vil være barnligt at blokere Oscar Piastri fra McLaren-testen. På samme måde som Pierre Gasly har fået lov af Red Bull/AlphaTauri til at deltage i testen for Alpine.