Perez fortryder McLaren

Sergio Perez Copyright Racing Point F1 Team

Som dansker kan vi takke Sergio Perezs dårlige sæson hos McLaren i 2013 for, at Kevin Magnussen kom i Formel 1. Sergio Perez fortryder også, at han kørte for McLaren i 2013 for det kostede et Ferrari-sæde.

Sergio Perez siger i den seneste podcast fra Formel 1, Beyond the Grid, at han faktisk blev tilbudt en kontrakt med Ferrari til 2014-sæsonen. Det sæde som Kimi Raikkonen overtog i stedet.

“Jeg tænker, at sådan som McLaren gjorde det på det tidspunkt, at sædet kom på det forkerte tidspunkt for mig.”

“For hvis du går tilbage til 2012, der var jeg et medlem af Ferrari, jeg ville få en kontrakt i 2014, jeg skulle blive et år mere hos Sauber og så få sædet hos Ferrari.”

Sergio Perez
Copyright Racing Point F1 Team

“Jeg tog til Maranello og snakkede med Domenicali, han sagde til mig ‘Lad os lave en forhåndskontrakt til 2014’.”

Sergio Perez var dengang hot property i Formel 1. Han tog en andenplads i Malaysia for Sauber og kunne måske have vundet løbet foran Fernando Alonso og Ferrari, da han måske fik besked på at lade Alonso vinde. Det gjorde han ved at lave en mindre afkørsel, der forsvarede, at han ikke længere pressede 100% på. Om det var bevidst ved vi ikke, men det lugtede af teamordre fra Ferrari til kundeholdet.

“På det tidspunkt var Mercedes interesseret, Ferrari var og McLaren, så jeg var virkelig i en stærk position dengang. Jeg tænkte ‘Jeg har behov for en konkurrencedygtig bil fordi jeg kan vinde titlen’.”

Sergio Perez
Copyright Racing Point F1 Team

“Muligheden kom hos McLaren og McLaren vandt løb, havde kæmpet med om titlen i fem år, så hvordan kan man sige nej? Det var en ret åbenlys ting.”

Ikke nok med at året hos McLaren ikke gik særlig godt, hans management team kostede også pladsen hos McLaren, da de kun havde lavet en et-årig kontrakt med McLaren, hvilket gav det engelske hold carte blanche til at udskifte ham med Kevin Magnussen uden kompensation.

“Jeg var nødt til at sige farvel til Ferrari Academy, da jeg gik til McLaren.”

“Jeg tror fejlen var, at jeg kun skrev en et-årig kontrakt. Mit management team på det tidspunkt gjorde ikke et godt arbejde med kontrakten.”

Præsentation – SportPesa Racing Point
Copyright Racing Point F1 Team

“Det var en trist ting, jeg mener det skade mit ry i Formel 1.”

“Men så kom jeg til et fantastisk hold (Sahara Force India, red.) og jeg har haft god succes med holdet.”