Nyck de Vries havde opgivet Formel 1-drømmen. Efter flere år i Formel E med en titel under sig, og en reservekørerrolle hos Toyota i WEC, samt en fast plads op et LMP2-hold, så var drømmen om Formel 1 opgivet.
Nyck kan dog takke Formel 1 for chancen i Formel 1, for det var reglen indført i år, at alle hold skal give to FP1-træninger til juniorer (max 2 Formel 1-løb, red.) i løbet af sæsonen. I Maj sad Nyck i en Williams-racer, senere blev det også en tur i en Aston Marting og en Mercedes.
Naturligvis var der det første løb på Monza, hvor Nyck sluttede i pointene for Williams, da Alex Albon blev ramt af sygdom. Stadig var der ingen ledige sæder, selv om der måske var en mulighed hos Williams i stedet for Nicholas Latifi.
Hollænderen kan takke FIA for ikke at udstede en superlicens til Colton Herta fra Indycar for det åbnede muligheden for skiftet til AlphaTauri. I et interview med ‘Renze op Zaterdag’ sagde han:
“Nu kommer realiseringen af, at det virkelig kommer til at ske. For at være ærlig, så jeg ikke længere Formel 1 som værende en realistisk mulighed, men jeg tog imod alle muligheder der kom min vej.”
“Jeg var der, og jeg har rejst til løb de sidste to år, men i virkeligheden for ingenting. Med den attitude har jeg siddet i VIP-loungen lørdage og drukket kaffe.”
Måske uvidende fik Nyck de Vries hjælp fra sin landsmand, verdensmesteren, Max Verstappen.
“Mandag efter løbet på Monza sagde Max til mig ‘Jeg hjalp dig lidt med at holde Zhou bag dig’. Vi voksede op i sporten sammen, og har kendt hinanden rigtig godt fra en tidlig alder.”
“Jeg tror vi adskiller os en del i form af karakter, men Max dominerer nu vores sport, og jeg synes virkeligt det er stort at se. Meget imponerende hvordan han gør det.”