Ny startprocedure

På billeder fra starten ses det tydeligt, at Fernando Alonso holder forkert i sin box Copyright Red Bull Contentpool

Prøvestarterne i Bahrain viste et gennemgående problem. Motorerne er ikke klar på den tid, der normalt går fra bilerne holder stille til starten går. Et problem Ferrari tidligere havde påpeget uden opbakning.

Kørerne har behov for 10 sekunder til at spole turboen op og fuld knald på batteriet. Ellers kunne der være stor forskel på bilernes træk på start-stregen og risiko for store uheld på grund af stor hastighedsforskel.

Forud for første træningsdag har man så lavet en ny startprocedure. Når alle kørere er på plads kommer der en fem sekunders periode, markeret med blå lys på lystavlen, inden vi får den normale startprocedure med fem røde lys.

Dermed skulle alle kørere have fået en chance for at få startproceduren klar. Ferrari er nok lettere irriterede over dette tiltag, da de efter sigende har bygget en mindre turbo for at forebygge turbolag i starten af løbene.

Men når ting kommer ind under sikkerhedsparaplyen, så kan FIA indføre nye procedurer.