Nikita Mazepin blev kastet for løverne i sin debutweekend i Formel 1. Han spandt i de døende sekunder af Q1, han brød kørernes gentlemen agreement om, at man ikke overhaler andre kørere på vej ud mod sidste flyvende omgang i kvalifikation, og så spandt han ud af løbet efter to sving.
Kritikken var stor og øgenavnet Mazespin blev brugt af flere medier og på SoMe. Den dårligste debut til en kører, men så var det heller ikke værre. Ja han tabte bagenden på sin bil, da han samtidig forsøgte ikke at påkøre holdkammeraten.

Copyright Haas F1 Media
Onde tunger vil sige, at Nikitas debut sluttede samme sted, som Romain Grosjeans sidste løb. Naturligvis irriterer det teamchef Günther Steiner, men med kun halvanden dages test, så er det tydeligt, at han og Mick Schumacher mangler erfaring.
“Begge to var for brutale på speederen, men det er noget de skal lære.”
“Vores bil er ikke nem at køre. Hvis vi på et tidspunkt kan slå Williams, så vil det være godt, men vores mål for i år er at forberede køreren, så de er stærke, når vores bil er god igen.”
Det vil sige til næste års reglement.

Copyright Haas F1 Media
Nikita Mazepin for også støtte fra Oksana Kosachenko, som du måske husker som Vitaly Petrovs manager. Til nyhedsbureauet ‘Tass’ udtalte hun:
“Lad s ikke gøre et stort nummer ud af det. Det er det første løb, og både Nikita og Schumacher sagde, at de havde en del at lære i Formel 1.”
Både Mick Schumacher og Nikita Mazepin spandt i samme sving, men Mick var noget heldigere.
Nikita Mazepin udtalte til ‘Match TV’:
“Alt sker på tre sekunder, og så tænker man over det i meget lang tid. Når man opnår erfaring, bør dette ikke ske igen.”
“Det var en hård weekend. Jeg mistede al selvtillid, som jeg har opnået i testene, så vi er nødt til at analysere alting.”










