Miamis GP – Sprint – Norris fra start til slut

Lando Norris vandt sprinten i Miami Copyright McLaren Media

Lando Norris udnyttede sin sprintpole til perfektion, da han tidligere i dag vandt sprintløbet i Miami Gardens. En dårlig start til Kimi Antonelli gjorde Norris’ sejr noget nemmere. Gabriel Bortoleto er efter løbet blevet diskvalificeret.

Lando Norris tog starten i Miami, det gjorde Kimi Antonelli ikke, der reelt røg ned på p5 i første sving, men kom forbi George Russell og kørte størstedelen af løbet fra p4. Oscar Piastri og Charles Leclerc tog sig af p2 og p3.

Kimi Antonelli kunne et par gange nærme sig Charles Leclerc, men på et tidspunkt kom George Russell forbi. Det varede dog kun kort tid før den mesterskabsførende tog plads fire tilbage.

Med få omgange tilbage stod der på skærmen, at Kimi var blevet advaret for overskridelse af banegrænserne, og efter løbet skulle han blive idømt fem strafsekunder, der ændrede italienerens resultat til p6 efter Russell og Max Verstappen.

Max Verstappen og Lewis Hamilton havde også en god duel. På et tidspunkt laver Max en af sine klassiske do-or-die manøvrer, hvor han smider ankeret og presser sig indenom. Det gjorde han også med Lewis Hamilton og begge blev presset af banen.

Her kan du se højdepunkter fra sprintløbet.

Max gav pladsen tilbage for ikke at få en straf, men tog et par omgange senere igen placeringen. Der mistede Lewis momentum eller måske motivation for han begyndte herefter at falde tilbage.

Nico Hulkenberg var ude før løbsstart, da Audien brød sammen på inspektionsomgangene. Arvid Lindblad kom heller ikke til start, så to DNF før de røde lamper slukkede.

Isack Hadjar sloges med Gabriel Bortoleto i kampen om den sidste placering i Top 10. En god kamp som Isack vandt. Med få omgange tilbage var han helt oppe ved Franco Colapinto og lavede en flot overhaling, da han kørte udenom for at tage p9.

Haas’ drengene sloges også. Esteban Ocon endte dog med at slutte bedre end Oliver Bearman. Alexander Albons løb blev sluttet med en tur i pitten for at skifte forvingen. Aston Martins to kørere startede på dispensation. Startende bagerst valgte de at forsøge sig på Soft. De to Cadillacs valgte derimod at starte på Hard, resten var alle på Medium.

Lando Norris vandt sprinten i Miami foran Oscar Piastri og Charles Leclerc
Copyright McLaren Media

En rimelig underholdende sprint, hvor der var lidt flere billeder end normalt fra

Miamis GP 2026 – Sprintrace

UPDATE: Gabriel Bortoleto er efter sprinten blevet diskvalificeret, da test af turbotrykket oversteg de tilladte  4.8 bar. Dermed rykker kørerne fra plads 12 og ned en placering op.

Nu venter en kvalifikation hvor kørerne skal så langt frem som muligt med henblik på et forventet regnvejr søndag.

Kvalifikationen kan ses på TV3+, F1TV Pro og Viaplay.