Lando Norris tog sin første sejr i Formel 1, da han søndag tog sejren i Miami. En sejr som Max Verstappen indirekte var med til at orkestrere. Der var smil fra alle, da det blev den glade dreng Lando, der fik hul på bylden.
Der var tæt på drama allerede i første sving. Max Verstappen tog ikke overraskende starten, men Sergio Perez bremsede så sent ind i første sving, at kun hurtige reaktioner fra kørerne omkring ham forhindrede et massecrash. Max trak fra så han var ude af DRS efter en omgang, men han fik aldrig det forspring han plejer.
Oscar Piastri var angrebslysten og fik presset sig forbi Charles Leclerc i kampen om at være Maxs første efterfølger. Lewis Hamilton og Nico Hulkenberg havde et par kampe, og Lewis’ vej i løbet gik kun en vej indtil han nåede Sergio Perez. Mexicaneren var for stærk i sin Red Bull.
Der var gode dueller i løbet- På omgang 21, en omgang efter Charles Leclerc var kørt i pit, ændrede løbet karakter. Max Verstappen lavede en sjælden kørefejl i chikanen og smadrede den bollard, der stod i chikanen. Den lå midt på banen, så der kom en Virtual Safety Car for at fjerne stumperne fra banen.
Max Verstappen gik i pit, og kombineret med andre køreres pit stop under eller lige før VSC, så røg Lando Norris i front. Få omgange senere kom der en rigtig safety car, og den udnyttede Lando Norris til et hurtigt pit stop. Safety car kom på banen fordi Kevin Magnussen og Logan Sargeant ramte hinanden i sving 3. Logan Sargeant endte i dækmuren.
Hvem havde skylden? Der var tydelig forskel på, hvem der havde ansvaret. De danske kommentatorer på TV3+ mente, at det var et racing indicent, det mente stewards dog ikke, så Kevin Magnussen fik en 10 sekunders tidsstraf + to ekstra strafpoint. Nu har han 10 af de 12 tilladte. Kevin skulle dog få en yderligere tidsstraf, da han kørte igennem pitten uden at skifte dæk under Safety Car.
Carlos Sainz fik fem strafsekunder for kontakt med Oscar Piastri i løbet, mens Lance Stroll fik ti strafsekunder for at overhale Alex Albon udenfor banen. Lando Norris på nyere dæk end Max Verstappen trak fra i front, og Max havde ikke noget modsvar.
Der var gode dueller igennem løbet, hvor Esteban Ocon i Alpine scorede holdets første point i år. Oscars løb var dog ødelagt efter kontakten med Carlos Sainz. En ny forvinge sendte ham bagerst i feltet, og så var der alt for langt op til pointene.
Efter 57 omgange i Miami og 110 forsøg fik Lando Norris endelig sin første sejr i Formel 1. Faktisk hele 2200 dage siden Lando Norris sidst stod øverst på et podie. Dengang var det i Formel 2.
Du kan se højdepunkter fra løbet her.
Resultatet af Miamis GP 2024 blev:
Om 14 dage går det løs igen, når Formel 1 rammer Imola. Husk det kan ses på TV3+/TV3 Sport, Viaplay og F1TV Pro.
Lidt pudsigt var det at se de mange bandereklamer for Gainbridge og Autonation på banen i Miami. Begge er hovedsponsorer for Colton Herta henholdsvis Kyle Kirkwood i Indycar i Michael Andrettis biler. Netop Michael Andretti som FOM/Liberty Media ikke vil give plads en plads i Formel 1.










