Miamis GP – Kval – Max på ny pole

Max Verstappen tog pole i Miami Copyright Red Bull Contentpool

Max Verstappen fortsætter sin stime af pole positions i Formel 1. Lørdag sikrede han sig endnu en til samlingen. Det skete foran de to Ferrarier og Sergio Perez, der starter firer. Kevin Magnussen røg ud i Q1.

For flere kørere var kvalifikationen nærmest en omvendt oplevelse af sprintracet. Daniel Ricciardo kørte en flot fjerdeplads hjem i sprinten, men var ude allerede i Q1. Med sin tre strafplaceringer fra Kina, så starter han allerbagerst søndag.

Kevin Magnussen var i vælten i sprintløbet, hvor han samlede hele 35 sekunders straf op. Dog slap han med 3 tre strafpoint på kontoen, og dem fik han kun da han pressede Lewis Hamilton af banen, hvilket gav Yuki Tsunoda muligheden for at komme forbi Mercedes-køreren.

Logan Sargeant
Copyright Pirelli

Kevin var også ude i Q1. Hans sidste forsøg havde en lille bremsefejl, og så var der rigtig meget trafik på det sidste forsøg. Nico Hulkenberg gik videre, og han endte i Q3 og Top 10. Logan Sargeant er ofte udskældt, men han havde fortjent at komme videre til Q2 på hjemmebane.

Valtteri Bottas kom heller ikke videre. En hundrededel skilte ham fra Fernando Alonso. Fernando Alonso endte p15, mens Alex Albon havde så store problemer med sine dæk, at han var en lille tur af banen i Q2.

Max Verstappen tog pole i Miami foran Charles Leclerc og Carlos Sainz
Copyright Red Bull Contentpool

Positivt var det, at begge Alpine kom videre til Q2, men så stoppede deres fremgang også. Bastarderne i Q3 var Nico Hulkenberg og Yuki Tsunoda. Ellers var det The Usual Suspects, som var videre.

Ferrari kvalede sammen, McLaren og Mercedes kvalede sammen, kun Sergio Perez sluttede ikke lige efter holdkammeraten.

Du kan se højdepunkter fra kvalifikationen her.

Miami 2024 – Kval