Mexicos GP – Kval – Norris foran Ferrari

Lando Norris tog pole i Mexico Copyright Pirelli

Der var overraskelser, da kvalifikationen til Mexicos GP blev kørt lørdag aften dansk tid. Lando Norris var hurtigst foran begge Ferrari-kørere. Piastri havde en dårlig dag på kontoret.

Inden Lando Norris satte pole position skulle vi igennem Q1 og Q2. Allerede i Q1 var der navne som overraskede. Ikke at de to Alpine røg ud, det har været tydeligt i flere måneder, at al fokus er flyttet til næste års bil. Egentlig heller ikke, at Lance Stroll fik tidlig fyraften. Gabriel Bortoleto har haft nogle flotte kvalifikationer, men det er første gang han kørte i Mexico.

Alexander Albon derimod har nu overtaget det “uheld” som Carlos Sainz tidligere på sæsonen var ramt af. Hvor Carlos Sanz kørte sæsonens bedste kvalifikationsomgang, så kunne Alex Albon ikke finde grip på banen.

Alex Albon
Copyright Pirelli

Så var det Q2, og de næste fem skulle findes. Her var det slut for Yuki Tsunoda, som ellers har haft lidt af et formcomeback de sidste par løb. Esteban Ocon røg også ud, men taget i betragtning af, at han ofte er ude i Q1 så var det en succes. Hulken var hurtig fredag, men kunne ikke helt leve op til forventningerne om Q3.

Den spanske matador Fernando Alonso var også ude, og sluttelig Liam Lawson. Liam og Yuki plejer at tiltrække hinanden, så Red Bull er nok glade for, at der er lidt afstand imellem dem. Faktisk en plads mere end resultatet viser, da Carlos Sainz kører med fem strafplaceringer for kontakten med Kimi Antonelli i USA.

Carlos Sainz
Copyright Pirelli

Så nåede vi Q3 og her er det modsat Q1 og Q2 ikke et spørgsmål om ikke at være langsomst, men om at være hurtigst. Her var forhåndsfavoritterne Max Verstappen, de to McLaren-kørere og til dels Charles Leclerc, som Carlos Sainz har kåret til hurtigste kører på en omgang.

Charles Leclerc gjorde det også rigtig godt og var tæt på at tage pole. Overraskelsen var Lewis Hamilton, der blev treer. Max Verstappen blev fyldet i en Mercedes-sandwich, men Oscar Piastri skuffende nok kun var 8’er. Den bliver så vekslet til p7 med Carlos Sainzs straf.

IsackHadjar var tilbage i Q3 og sluttede foran Oliver Bearman.

Oscar Piastri
Copyright Pirelli

Her kan du se højdepunkter fra kvalifikationen.

Lando Norris kørte en af de omgange, som nok var tæt på zen. Han var selv overrasket efter kvalifikationen for det havde føltes helt naturligt.

På papiret har Lando Norris det bedste udgangspunkt til at komme først ind i sving 1 søndag, men den meget lange langside giver slipstream-muligheder og crashes i sving 1 og kontakt er ikke uset på denne bane.

Lando Norris tog pole foran Charles Leclerc og Lewis Hamilton
Copyright Pirelli
Mexico 2025 – Kval

Løbet bliver vist på TV3+ klokken 21, optakt fra 20.00, Viaplay, F1TV Pro og Viasat UHD.