Mexicanske Patricio O’Ward, ofte kaldt Pat O’Ward eller Patrick O’Ward, er nyt medlem i Red Bull Junior-programmet. Med gode resultater i Indycar kan han være på vej mod et Formel 1-sæde i fremtiden.
Det siger den unge knægt til ‘Autosport’:
“Tingene gik rimelig hurtigt. Der er måske snart en Formel 1-chance. Jeg er meget stolt over, hvad jeg har opnået, men jeg vil også takke Trevor Carlin fordi han åbnede døren til Indycar for mig, og det åbnede døren til F1.”
“Det er noget rigtig sort, men jeg er klar, jeg tror på hvad jeg kan gøre.”
“Vi ved, at hvis jeg opnår resultaterne, så har jeg hvad det kræver for at nå F1, ankomme og have succes. Ideen er at komme direkte i F1.”
Umiddelbart lyder det mest som en plads hos Toro Rosso og teamchef Franz Tost lyder heller ikke afvisende. Til ‘Sky Sports’ udtaler han:
“Vi vil være mere end glade for at have ham hos Toro Rosso fordi det vil øge interessen for Formel 1 hos de amerikanske fans, som vi har behov for, som du ved, Liberty Media presser på for.”
“For virkelig at øge interessen har vi behov for en national helt.”
Er vi snart klar til årets første kørerrokade/fyring i Formel 1?