Der er planer om at bestyrelsen i Daimler som ejer Mercedes F1 teamet, skal afholde et vigtigt møde d. 12. februar. I henhold til RaceFans og Autocar, så skal der på mødet diskuteres om Mercedes skal fortsætte efter 2020 sæsonen.
Daimler som ejer Mercedes er under stort pres fra aktionærerne for at spare penge. Der er planer om at op mod 10.000 ansatte skal afskediges. Daimler har brugt milliarder på at få styr på fabrikken, og udvikle F1 teamet til der hvor de er i dag med 6 verdensmesterskaber, men aktionærerne ser hellere nogle af de milliarder bliver sparet.
Hvis det skulle ske at F1 teamet bliver trukket fra fremtidig deltagelse, hvad sker der så med teamet, motorerne og Lewis Hamilton?
Motordelen forventes at fortsætte med at levere motorer til de andre teams, blandt andet McLaren, Williams og Racing Point der har kontrakt i 2021. Der går rygter om at chef for Mercedes Toto Wolf, og ejer af Racing Point Lawrence Stroll vil indgå et partnerskab. Lawrence Stroll har været i tæt dialog med Aston Martin om et eventuelt samarbejde. Det er derfor ikke umuligt at Mercedes kommer til at ændre navn til Aston Martin i 2021.
Det ser ud til at Ferrari har et ledigt sæde i 2021 ved siden af Leclerc, og det vil være naturligt at se Lewis Hamilton indtage den plads.