McLaren favoriserede Alonso

Stoffel Vandoorne Copyright Mercedes-Benz EQ

Stoffel Vandoorne gjorde et godt arbejde, da han kørte overfor Fernando Alonso hos McLaren. Virkeligheden er en anden end den resultaterne viser.

Formel 1 er fake, siger den belgiske kører til ‘Sport Voetballmagazine’.

“Formel 1 er en fake verden, hvor alle forsvarer sine egne interesser.”

Fernando Alonso i Abu Dhabi 2018
Copyright McLaren Media

Fernando Alonso var en god holdkammerat, men han nød særbehandling på holdet.

“Jeg havde aldrig nogen problemer med ham, men han fik altid, hvad han ønskede.”

“Der var altid to til tre velplacerede folk på holdet, der sikrede  at alt foregik på den måde Fernando ønskede det skulle være.”

“Holdet gav ham al support og power. Enhver kører ville have nydt godt af det ekstra udstyr til at gøre det bedre end sin holdkammerat.”

Nyck de Vries og Stoffel Vandoorne. Nyck nåede aldrig at komme i Formel 1.
Copyright Mercedes-Benz EQ

“På papiret sluttede jeg aldrig foran ham, men af alle hans holdkammerater kom jeg tættest.”

“McLaren sagde aldrig, at jeg ikke måtte slutte foran ham, men de bad mig i løbet om at lade ham passere.”

“De gjorde det næsten hele tiden.”

En jublende glad Sam Bird
Copyright Formula E

Stoffel er nu i gang med sin anden sæson som Formel E-kører.

“I Formel E, Le Mans eller WEC finder man det rene race i øjeblikket. Man kommer her for at køre race, ikke politik.”

“Formel 1 forbliver det største mesterskab, men Formel E er lige under det.”

“Det er fremtiden. Det er derfor du ser flere og flere bilfabrikanter. ”

Stoffel Vandoornes første weekend som Mercedes e-kører sluttede med to besøg på podiet.