Mazepin vil bruge kritikken positivt

Nikita Mazepin Copyright Haas F1 Media

Nikita Mazepin har indtil nu været en magnet for kritik, bl.a. fra flere andre kørere, men den russiske kører vil vende den til sin egen fordel. Det sagde han til ‘RTL’ i Barcelona, der viste deres andet af fire løb i år.

“Man kan vende kritikken til en fordel. Hvis jeg kan gøre det, så vil det gøre mig til en bedre person og en mere succesfuld kører, så det er godt at jeg har kritikere.”

Nikita Mazepin
Copyright Haas F1 Media

På mange måder er der lighedstegn med Kevin Magnussen, der også modtog en del kritik fra sin kørsel, da Haas-raceren ikke længere var god. Adspurgt om Nikita ønsker at blive set som en ‘bad boy’ eller en rookie, der har svært ved Formel 1, svarede #9:

“Ingen af dem – Tilskuere er bedre til at bestemme det end mig.”

Der er ingen tvivl om, at Haas VF21 er en svær bil at køre. En “viderebygning” af den svære VF20, som Kevin Magnussen og Romain Grosjean kørte sidste år.

“Man lærer kun noget ved at gøre det, ikke ved at læse en bog.”

“Nogle gange laver vi alle fejl, for eksempel når jeg ikke ser en anden kører. Hvis det sker, så undskylder jeg.”

Nikita Mazepin efter Mick Schumacher
Copyright Haas F1 Media

Mick Schumacher har haft overhånden de første fire løb, men det bekymrer ikke russeren.

“Så længe vi kæmper om placeringer under p15, så kan vi snakke hele dagen.”

“Ærligt, min kørestil er bedre med mere stabile biler end, hvad jeg har her. Jo hurtigere bil, jo mere kan jeg gøre med den.”

“Jeg har flere problemer med langsommere biler, men jeg har hørt, at vi vil have en god bil næste år.”

Nikita Mazepin
Copyright Haas F1 Media

Mange har også undret sig over, at Nikita tog et knæ forud for løbet i Barcelona. Noget som Daniil Kvyat nægtede sidste år. Det var dog heller ikke for Lewis Hamilton og hans BLM’s skyld. Derimod var det hans egen hyldest til de russiske krigsveteraner og personer, der mistede livet under anden verdenskrig.

“Jeg besluttede for at knæle af respekt til de veteraner og folk, der mistede livet 76 år tidligere under krigen.”

“Min familie – mine bedsteforældre – var en del af krigen. Igår så jeg en statistisk, der viste at det er en helligdag, der er vigtigere for russere end nytårsaften.”

Sagde han til ‘Match tv’.