Max styrer silly season

Max Verstappen Copyright Red Bull Contentpool

Ligesom Carlos Sainz var den vigtigste brik i sidste års Silly Season, så er det Max Verstappen, der bestemmer, hvornår dette års Silly Season rigtig skal folde sig ud. Der er bud efter verdensmesteren.

Vi har tidligere hørt om et bud på 1.2 mia kroner for verdensmesterens ydelser fra næste år, og der er måske noget om det og det er Saudi-olie, der skal betale for ham. Faktisk er beløbet noget højere, hvis man skal tro på det, som den italienske avis ‘Gazzetta dello Sport’ skriver.

Her skrives der om et kontrakttilbud på $300.000.000 for de næste tre år, finansieret af den saudi-arabiske investeringsfond, og samtidig vil samme fond også købe hele eller dele af Aston Martin fra Lawrence Stroll.

Det giver til dels mening for Honda har sagt, at de ønsker medbestemmelse på Aston Martins kørere, ord som kom frem efter succesen på Suzuka, hvor Honda-motoriserede Max Verstappen tog sejren. Max Verstappen afviste heller ikke, at der stod Honda i fremtiden.

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Hvis Lance Stroll skulle miste sit sæde, som ellers har været fast på grund af farmands penge, så giver det mening for Lawrence at sælge Aston Martin. Måske en tur til Aston Martins Hypercar for Lance Stroll i fremtiden?

Den er svær for ifølge Aston Martin reservekører Felipe Drugovich, så er der intet fælles mellem de to hold.

Mercedes er dog også interesseret i Max Verstappen. Det ved vi allerede fra sidste år, hvor Toto Wolff i Drive to Survive sæson 7 fortæller om sit ønske at sikre den firdobbelte verdensmester.

Qatar sidste år kan dog få stor betydning for George Russell. Her blev Max og George uvenner efter, at Max kom i vejen for Mercedes-køreren og blev straffet for det. Forholdet er efter sigende så dårligt, at Max vil nægte at være på hold med George Russell.

Derfor har George Russell ikke fået en kontraktforlængelse hos Mercedes endnu. Der er snak om, at han er tæt på at få en 2+1 kontrakt, men meget afhænger af om Max skifter team og hvortil.

George Russell
Copyright Mercedes AMG

George Russell er dog overaskende nok forstående.

“Hvorfor skulle de ikke ønske at skrive med Max?”

“Det er helt forståligt. Han er den bedste kører i øjeblikket. Han er en firdobbelt verdensmester.”

“Det er intet imod mig eller Kimi. Der er to kørere til hvert hold, og han er kun en person.”

George Russell
Copyright Mercedes AMG

“Når det kommer til kontrakter, bliver alle begejstrede, men faktum er, at kørere har kontrakter, og hvis de ikke præsterer, bliver de erstattet. For kørerme er performance vores valuta. Det er alt, hvad vi har.

“Jeg er ikke bekymret, fordi min performance taler for sig selv. Jeg præsterer lige så godt som alle andre på banen i øjeblikket.”