Selv om Mercedes stadig er 1-2 i mesterskabet, så betyder det ikke, at de slapper af. Tværtimod har Max Verstappen vist sig som den største udfordrer til Mercedes’ triumf. Det ved Mercedes og han skal tages seriøst.
Det er Mercedes’ teamchef Toto Wolff klar over. Selv om Lewis Hamilton stadig har mere end to DNFs forspring, så er man klar over, at de 63 points forspring kan indhentes. Det står endnu værre til med Valtteri Bottas, der med syv points forspring kan indhentes allerede i næste løb i Belgien.
”Der er stadig 260 point tilgængelig for en kører, så matematikken fortæller os, at vi skal tage Max seriøst.”
Udtalelsen kom efter Max Verstappens pole position, så hvis du undrer dig over de 260 point, så er det fordi der efter kvalifikationen i Ungarn stadig var 10 løb tilbage af 25 point + bonuspoint for hurtigste omgang.
”Vi afskriver heller ikke Ferrari. Vi er nødt til at øge presset for at holde os foran.”
”Red Bull har altid haft et af de bedste chassiser og Honda har taget et kæmpe skridt frem.”