Sergio Perez crashede søndag i Canada og kørte tilbage til pitten, mens stumperne faldt af RB20-raceren. Godt nok fik Sergio tre strafplaceringer til næste løb i Barcelona, mens Red Bull Racing fik en bøde på €25.000, men til gengæld vandt Max Verstappen.
Det forlyder nu, at Sergio Perez blev bedt af pitten om at køre tilbage til pitten, fordi en safety car ville ødelægge holdkammeratens chancer for en sejr. Altså en omvendt Singapore 2008, hvor Nelson Piquet Jr crashede for at få en safety car.
Her handlede det i stedet om at slippe for en safety car, og crashet var heller ikke planlagt, men resultatet blev det samme. Det hjalp holdkammeraten til en sejr.
Hvis det er rigtigt, så bør Red Bull Racing stå overfor en større straf fordi de med de mange stumper på banen, tilsidesatte andre køreres sikkerhed og skabte en risiko for punkteringer eller det var værre.
Der er dog ingen tvivl om, at Max Verstappens sejr er bedre betalt end de €25.000, som holdet fik i bøde. Om der kommer et efterspil finder vi nok ud af i Barcelona næste weekend.