Las Vegas GP – De frie træninger

Lewis Hamilton Copyright Pirelli

Det er koldt, det er farvestrålende og det var med Lewis Hamilton som hurtigste mand i begge træninger. Mercedes-motorer indtog de tre hurtigste pladser i begge træninger. Fornuftig start for Kevin Magnussen.

Det er kun anden gang kørerne skal prøve kræfter med denne bane i Las Vegas, og selv om man ikke skulle være bange for kloakdæksler i år, så var der lige det med at finde grip på den kolde bane.

Guanyo Zhou
Copyright Pirelli

Det vakte problemer for flere kørere, og afkørselsarealerne blev også testet. Ellers var det en generelt fredelig træning, hvor Checo lukkede Top 10. Kevin Magnussen sluttede FP1 på p11.

Her kan du se højdepunkter fra FP1.

Las Vegas 2024 – FP1

Anden træning bød også på låste hjul og flere gange nærmest intim kontakt med væggen. Afkørselsarealerne blev fundet igen og flere kørere melder om problemer med dækkene.

Red Bulls to kørere var hurtigere end FP1, men faldt langt ned i resultatlisten. Faktisk tror man ikke rigtig oå deres placeringer, og der er nok blevet testet mere løbsorienterede setups.

Pierre Gasly skældte ud på McLaren for at komme i vejen for ham. Det virker ofte som om, at sidder du i en topbil, så er du ikke lige så opmærksom på bilerne efter dig.

Da FP2 sluttede var Pierre Gasly hurtigere end Kevin Magnussen. Begge var foran Oscar Piastri. Franco Colapinto slap heldigvis godt fra flere episoder tæt på muren. Ovenpå Williams’ tre smadrede biler i Brasilien, så er uheld ikke noget mekanikerne ønsker at se.

Esteban Ocon
Copyright Pirelli

Tekniske problemer derimod er til at overkomme. Dem oplevede Alex Albon i FP2 og derfor er hans tid markant efter de andres, da han måtte parkere bilen på banen.

Fredag Las Vegas-tid går det løs igen med FP3 og kvalifikationen. For os i Danmark er der kvalifikation til morgenkaffen.

Las Vegas 2024 – FP2

Formel 1 ses på TV3+/TV3 Sport, Viaplay og F1TV Pro.