Las Vegas – Ferrari hurtigst på kaotisk dag

Copyright Pirelli

Første træning sluttede næsten før den startede. Anden træning blev på grund af store reparationer af banen udskudt, og der er vist ingen tvivl om, at FP2 blev verdens historiens seneste session.

Den manglende træning i FP1 gjorde, at man forlængede den anden træning med en halv time, og der var ikke mange stille øjeblikke på banen, hvor der skulle køres data ind. Carlos Sainz’ ødelagte Ferrari i FP1 krævede et større arbejde at få fixet, og det betød at spanieren indkasserede en 10 placeringsstraf til løbet søndag.

Ferrari havde ellers anmodet om, at straffen blev annulleret, da det var banen som var årsagen til den store skade. FIA meldte senere ud, at selv om man ønskede at fjerne straffen, så tillader reglementet ikke, at det kan ske. Det er politikersprog for, at vi ved godt vi har ødelagt din bil, men det må du selv betale.

Charles Leclerc
Copyright Pirelli

FP2 startede først omkring 2.30 lokal tid og nok belært af FP1, så blev der ikke kørt 110%, så selv om der var masser af afkørsler, så var det kun afkørsler. Et spin og tilbage på banen igen.

Haas var hurtige til at screenshotte resultatet af FP1 med Nico og Kevin 2-3 med Charles Leclerc hurtigst. Det var Charles også i FP2 foran Carlos Sainz. Det er svært at lægge så meget i tiderne.

Ferrari viste, at de er hurtige og layoutet med de lange langsider passer godt til deres bil. Aston Martin har også god fart i deres bil, mens Sergio Perez i sin Red Bull var bedre end Max Verstappen, men der blev nok heller ikke satset.

Se højdepunkterne fra FP2 her.

I bunden ligger Logan Sargeant og overraskende nok Daniel Ricciardo. Yuki Tsunoda og Zhou er også langt tilbage, og vi får nok først et bedre billede lørdag dansk tid/fredag lokal tid.

Las Vegas FP2 2023