Lang tid om at acceptere beslutningen

Sebastian Vettel med sin Monza-hjelm Copyright Ferrari Media

Jeg kan ikke lade være med at tænke på en gammel dansk sang fra Danseorkesteret, når jeg læser overskriften. Det kom som et chok, for det var det det gjorde for Sebastian Vettel, da han pludselig i maj måned blev ringet op af Mattia Binotto.

Alle snakkede vi om, at Sebastian Vettel ville få en et-årig kontraktforlængelse med Ferrari. Så kom pressemeddelelsen og vi blev klogere. Det gjorde Sebastian også.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari media

Det fortalte den tyske Ferrari-kører til franske ‘L’Equipe’:

“Det kom ud af ingenting. Jeg vil sige det var mere forvirring end smerte.”

“Indtil det opkald talte vi om forlængelse. Jeg ville have ønsket at have haft nogle snakke om emnet.”

Få Ferrari-kørere har haft seks år hos de røde. Michael Schumacher har rekorden, men Sebastian Vettel er med seks år i træk blandt de mest erfarne kørere hos Ferrari.

“I princippet, forstår jeg at holdet skal rykke fremad. Jeg er nødt til at gøre det samme, men resultatet var, at det ændrede sæsonen fordi, fra starten af vidste alle, at jeg ikke længere var en del af Ferraris fremtid.”

Forholdet til holdkammeraten Charles Leclerc blev aldrig rigtig godt
Copyright Pirelli

Første del af sæsonen var det da også meget tydeligt, at Sebastian døjede med at komme overens med bilen, men også at der ikke var den store opbakning fra holdet. Det virkede næsten til, at det handlede om at udstille Sebastian.

“Det ændrer ikke noget alligevel. Jeg accepterede beslutningen.”

“Da Mattia ringede til mig, forstod jeg med lyden i hans stemme, at intet jeg kunne sige ville hjælpe eller overbevise ham.”

Sebastian Vettel er elsket af mange, men ikke længere hos Ferrari.
Copyright Pirelli

“Det tog mig lang tid at fordøje det og finde ud af, hvad jeg ønskede at gøre fremad. Jeg ser mig ikke kører i F1 indtil jeg er 40, men jeg mener stadig jeg har noget at byde, med alt det som jeg har opnået i denne sport.”

2021 bliver rødt til grønt for tyskeren.