Den første pole position og den første sejr gør noget ved en kører. For Kimi Antonelli skete begge i Kina, og med den fornyede selvtillid tog den unge italiener sin næste pole position. Max Verstappen kom ikke til Q3.
Nico Hulkenberg kørte en flot tid i Q1, der sikrede ham avancement til Q2. Aston Martin og Cadillac havde sikret sig de to bagerste startrækker. Williams så ud til at ryge ud, men så forbedrede Alex Albon og Carlos Sainz sig.
Oliver Bearman havde en horribel kvalifikation og kunne ikke forbedre sig på sidste forsøg. Det kunne Franco Colapinto, der var skubbet ud, men på sidste omgang sendte han Alex Albon ud af Q2.
De seks uheldige blev Alex Albon, Ollie Bearman, Checo, Valtteri Bottas, Alonso og Stroll

Copyright Haas F1 Media
I Q2 havde George Russell kørselsmæssige problemer. Han kaldte ind til pitten hvad der var sket siden de havde mistet momentum. Der var dog ingen risiko for, at George ikke skulle komme videre til Q3.
Charles Leclerc gav forhåbninger om en mulig pole-chance i Q3, da han kørte 1.29.303. Den slog Kimi Antonelli på sidste omgang i 1.29.048. Isack Hadjar rykkede Max Verstappen fra p9 til p10, og på sidste omgang sendte Arvid Lindblad fra søsterholdet Max på p11.
De seks som ikke nåede Q3 blev Verstappen, Ocon, Hulkenberg, Lawson, Colapinto og Sainz

Copyright Red Bull Contentpool
Så skulle Top 10 placeres. Kina-vinderen var tidligt ud og satte en tid i 1.28.778. Det skulle vise sig at blive kvalifikationens bedste tid. Der var et par spændende gæster med i Q3 i form af Pierre Gasly, Arvid Lindblad og Gabriel Bortoleto.
Arvid Lindblad holdt sig i pitten indtil sidste forsøg. Det havde kostet på dækbeholdningen, og da han endelig satte sin tid kunne han heller ikke køre hurtigere end p10.
Kimi, George, Oscar og Charles havde begge nogle gode forsøg på sidste flyver, men alle tabte tid i den sidste sektor, så Kimi Antonelli fik sikret sig en ny pole position. Hvis hans selvtillid fortsætter, så spekuleres der allerede i, at George Russells sæde kan blive meget varmt med en utilfreds Max Verstappen klar til at tage over næste år.

Copyright Pirelli
Du kan se højdepunkter fra kvalifikationen her.

Søndag køres løbet klokken 7.00. Optakt fra klokken 6.00 på TV3+. Viaplay, F1TV Pro og Viasat UHD viser også løbet.










