Da Eddie Jordan tidligere i år meldte ud, at Ineos (en partner hos Mercedes AMG F1 Team) ville overtage, og de efterfølgende rysten på hovedet over den påstand, så havde den kære Eddie alligevel lidt ret.
Mercedes AMG F1 Team har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor det bekræftes, at Ineos har købt en tredjedel af aktierne på holdet. De resterende ejes af Toto Wolff og Daimler.
Toto Wolff har også købt nogle af Daimlers aktier, så Ineos, Toto Wolff og Daimler alle ejer den samme andel af holdet.

Copyright Mercedes AMG
Samtidig bekræftes det, at holdet vil være Mercedes-Benzs fabrikshold den næste årrække og vil bruge Mercedes-chassis og Mercedes Power Units de næste par år.
Selv om det står skrevet sort på hvidt, så vil det måske blive overset, men i pressemeddelelsen meddeles det, at Toto Wolff fortsætter de næste tre år i sin rolle som teamchef og CEO for Mercedes AMG F1 Team.










