Indy: Palou tog tredje sejr ud af fire

Alex Palou vandt på Road America Christian Lundgaard Copyright Penske Entertainment

Alex Palou tog sin tredje sejr ud af fire, da han tog sejren på Road America søndag aften. Løbet på Elkhart Lake i Wisconsin, der af nogle sammenlignes med Europas gamle Hockenheimring, bød på sine op- og nedture.

Indycar er de seneste år blevet ”europæiseret” og det har ændret kørestilen fra hård men respektfuld til aggressiv og over the top. Det fik vi flere eksempler på i løbet af weekenden, hvor Romain Grosjean var tæt på at få øretæver af Will Power, og Scott Dixon fik et mindre skub, da Scott Dixon smadrede Will Powers bil i en manøvre, der i bedste fald virkede amatøragtigt.

Scott Dixon havde haft en mindre afkørsel og gav plads til en kører, der kunne komme forbi og trak i stedet direkte ud i Will Power, hvis løbsbil blev smadret timer før kvalifikationen. Scott havde ikke set Will komme, men reaktionen fra Will var et tydeligt bevis på de frustrationer mesteren har i år, hvor resultaterne har manglet, og kun Josef Newgarden har vundet for Team Penske.

Vi skulle kun få hundrede meter ind i løbet før vi fik første eksempel på dårlig kørsel fra en kører. Kyle Kirkwood ramte og spandt Pato O’Ward rundt allerede efter første sving, og godt nok er Chevrolets Safety Car flot, men vi foretrækker den ægte vare på banen.

Der var flere afkørsler og flere beviser på aggressiv kørsel. Christian Lundgaard oplevede det, da han forsøgte at køre udenom Josef Newgarden i sving 5, og blev presset i græsset med efterfølgende positionstab til følge.

Romain Grosjean kørte af, Jack Harvey kørte af. Elkhart Lake er blevet nyasfalteret og det har givet ekstra grip på asfalten, men de hvide streger er ekstra glatte. Colton Herta lignede længe et godt bud på en vinder, men så spillede dækkene den amerikanske kører et puds, og han endte med at falde ud af podiepladserne og sluttede på plads fem.

Christian Lundgaard startede og sluttede på p7, men resultatet viser ikke hvilken kamp vores danske kører måtte igennem. Vores anden dansker Benjamin Pedersen udkvalificerede sin holdkammerat Santino Ferrucci, men ingen af A.J. Foyt-bilerne fik noget med hjem, og den manglende erfaring hos Benjamin viste sig igen.

Alexander Rossi kørte et flot løb for Arrow McLaren, men det kan man heller ikke se på resultatlisten. Det her var typisk Indycar på godt og ondt. Aggressiv kørsel men også kontakter. Flot kørsel fra 2021-mesteren Alex Palou, der mere og mere ligner et godt bud på dette års mester. Om han så skal forsvare mesterskabet hos Chip Ganassi Racing eller Arrow McLaren må vi vente et par måneder på at finde ud af.

Resultatet af 55 omgange på Road America blev således:

Road America 2023