Indy: En fejl kostede Lundgaard sejren

Pato O'Ward Copyright Penske Entertainment

Årets løb på Mid-Ohio Sportscar Course blev et af de sjældne og overraskende. Alle biler gennemførte og der var ingen Safety Car-perioder. En enkelt fejl kostede Christian sejren, da Pato O’Ward kom forbi og tog sejren.

Christian Lundgaard kørte ellers et flot løb. Startende fra pole styrede han løbet. Holdkammeraten Pato O’Ward startede på siden af Christian og skyggede den danske kører i første del af løbet.

Starten på Mid-Ohio
Copyright Penske Entertainment

Der skulle trafik til før Pato O’Ward fik en chance for at angribe Christian. Reglen med at en kører ikke får blåt flag og den bagfrakommende bil selv skal finde forbi kom til at koste vores dansker.

Lundgaard kom for tæt på i et af banens kurvede sving, det kostede downforce og en lille bremseforskydning, men det var nok til at Pato O’Ward kunne angribe og over et par sving lå de to McLaren-kørere side om side med lidt sidekontakt. Da kurverne er lavet med højre og venstresving, så bliver en yderbane til en inderbane, og det gjorde Pato kom forbi.

Christian Rasmussen
Copyright Penske Entertainment

Der blev han resten af løbet trods pit stop. Så det blev ikke årets tredje sejr til den danske McLaren-kører.

Christian Rasmussen kørte et rigtig godt resultat med hjem. Godt nok startede han fra en uhørt femteplads, den bedste for Rasmussen på en Road eller Street Circuit, men han sluttede syver foran Penskes unge David Malukas. En af de kørere, der kom forbi var Alex Palou, og han er nærmest umulig at holde tilbage.

Rinus VeeKay gjorde rigtig god figur. Indtil sidste pit stop havde han kørt sig op til nummer tre. Kyle Kirkwood var nummer fire, men kom forbi i pitten. Han prøvede at fange Christian Lundgaard, men kom aldrig tættere på end et sekunds penge.

Podiet i Mid-Ohio. Pato O’Ward foran Christian Lundgaard og Kyle Kirkwood
Copyright Penske Entertainment

Næste løb køres om fjorten dage på ovalen i Nashville.

Mid-Ohio 2026 – Race