Juan Pablo Montoya fik i 2005 en tennisskade, som vist nok var et camoufleret motocrossuheld (host host). Derfor står der i kørernes kontrakter, at de ikke må deltage i ekstremsport. Kimi Raikkonen er ikke en som overholder reglerne.
Efter finnen er stoppet i Formel 1, så er sandheden kommet frem. Det fortalte han i et interview til ‘RTBF’. Kimi driver et Motocross-hold med Kawasaki-opbakning.
“Jeg har altid værdsat de udfordringer, som motocross har for dig såvel som den meget fysiske side.”

Copyright Ewert Foto
“Nogle gange kørte jeg i små klubløb, men det var bare for sjov. Det var ikke på et højt niveau, og jeg følte, at det var en del af mit fitnessprogram.”
“Jeg ved ikke, hvad nogen af mine hold tænkte om det, da jeg aldrig nævnte det for dem.”
Det burde dog ikke komme som en overraskelse for nogle, at Kimi er glad for motorcykler. Han havde allerede flere custom-made choppers, da han kørte for McLaren.










